Ruslands krigsmål i Ukraine kan i al væsentlighed koges ned til tre: Det første er defensivt, og handler om at holde USA og Nato stangen. Det andet er begrænset offensivt og handler om at understøtte Ruslands stormagtsambition i det nære udland. Det tredje er klart imperialistisk og handler om at underlægge sig Ukraine og måske endda vinde tabte territorier i Polen, Slovakiet og Rumænien tilbage, skriver ruslandsekspert Jørgen Staun fra Forsvarsakademiet.