Studielektor: Valget i Kosovo kan udfordre EU's succes under det danske formandskab

Valget 9. februar var ventet på med spænding fra mange sider. Ikke mindst EU's nye repræsentant i de politiske forhandlinger mellem Serbien og Kosovo – danske Peter Sørensen følger resultatet tæt.

For udfaldet kan være afgørende for, hvorvidt det skal lykkes under det danske EU-formandskab – og mens Danmark er i FN's Sikkerhedsråd – at få Serbien og Kosovo til at indgå holdbare aftaler.

Alt tyder på, at det er en meget vanskelig øvelse. Helt afgørende er her, om regeringen i Kosovo med Albin Kurti i spidsen fortsætter med et absolut flertal i parlamentet.

Kurti jagter kontrol

Kurti og hans Selvstændighedsparti har i de senere år truffet en række radikale beslutninger for at få en større kontrol med hele Kosovo.

Hans parti har overtaget borgmesterposterne i de nordlige kommuner, på trods af serbisk flertal, og gjort dinaren, den serbiske valuta, ulovlig som betalingsmiddel.

En række EU-lande har ikke anerkendt Kosovos selvstændighed, hvilket gør rejsen mod EU meget vanskelig.

Dorthe Bach Nymann
Studielektor, Forsvarsakademiet

Regeringen har lukket en række foreninger, sammenslutninger, banker og postkontorer, som blev finansieret og kontrolleret af Serbien.

Regeringen har desuden indsat Kosovos politistyrker og sikkerhedsstyrker i de serbisk dominerede områder til opretholdelse af ro og orden og til at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Alt sammen for at undgå en parallel økonomi og direkte serbisk indflydelse.

Disse tiltag er sket, trods vedvarende advarsler om en optrapning af konflikten med Serbien og med de lokale serbiske mindretal samt en øget risici for Natos KFOR-styrke på jorden, der blev del af et voldligt sammenstød med flere sårede Nato-soldater tilbage i foråret 2023.

Uviljen fra Kurti til at lytte til de internationale partnere har ført til højlydt kritik og tilmed sanktioner fra både USA og EU. 

På den ene side har det givet Kurti troværdighed, for han har gjort det, han gik til valgt på; En normalisering af hele staten Kosovo og mindre indflydelse til internationale agenter. På den anden side synes mange kosovoalbanere, at han er gået alt for langt, og at han har glemt at tage sig af arbejdsløsheden, korruptionen og økonomien. Alt det, der faktisk betyder noget i dagligdagen. 

Mange frygter konsekvenserne, både politisk og økonomisk, når Kosovo vælger at lægge sig ud med sine egne donorer. Kurtis Selvstændighedsparti blev valgets vinder med omkring 40 procent af stemmerne. Tilbagegangen fra et absolut flertal betyder imidlertid, at Kurti er nødt til at samarbejde med andre partier. Så vi må se hvilken regering der kan formes, og med hvilke kompromisser.

Kosovos fremtid er uklar

Der venter Kosovo en svær tid, og det er spørgsmålet, om Kurti har skudt sig selv i foden med den pistol, han så stolt har svinget med både før og under valgkampen. For der skal fortsat findes politiske løsninger for Kosovos fremtid.

En række EU-lande har ikke anerkendt Kosovos selvstændighed, hvilket gør rejsen mod EU meget vanskelig. Det er fortsat ikke lykkedes Kosovo at lave en ordning for de serbiske mindretal i nord, der kan accepteres af Serbien, og nu er det tilmed lykkedes Kurti at lægge sig ud med USA's særlige udsending til Balkan, Richard Grenell, der til gengæld har set sig varm på Serbien.

Under valgkampen gik Grenell så langt som at sige, at Kurtis egenrådige handlinger har bragt ustabilitet i hele regionen, og at USA opfatter ham som en utroværdig partner.

I Kosovos korte levetid som selvstændig stat siden 2008 har USA ellers været den absolut bedste ven og beskytter, det er blandt andet illustreret ved gadenavne i hovedstaden Pristina; Clinton Boulevard og Bush Avenue.

USA's vedvarende støtte til opbygning af Kosovos egne sikkerhedsstyrker, de massive donationer til statsopbygning og økonomiske investeringer har holdt hånden under et ellers meget tilbagestående samfund. Kurti og hans vælgere løber derfor en kæmpe risiko.

Trump har før flirtet med at trække USA fra Nato-bidraget og lade Tyrkiet spille en større rolle i Kosovo. I Trumps forrige regeringsperiode arbejdede han på at ændre grænserne, så Serbien ville få en større del af Kosovo retur – til gengæld for at anerkende Kosovo som selvstændig stat. 

Hvordan EU vil positionere sig er fortsat uklart, men ændringer af grænserne har indtil nu været et klar no-go. I EU er det danske Peter Sørensen, der som EU's særlige repræsentant, skal stå for forhandlingerne mellem Beograd og Pristina i det kommende år.

At dømme efter Kurtis udmeldinger efter valget ligner han imidlertid ikke en mand, der er ved at sætte pistolen tilbage i bæltet. Men et samarbejde i en større koalition i parlamentet kan måske tvinge ham på bedre tanker.