Forsker: Valget i Polen splitter landet i to. Det kan blive en hovedpine for Danmark og EU

Izabela Surwillo
Seniorforsker, DIIS
Polen er et land, der forbliver dybt polariseret. Det blev understreget ved anden runde af præsidentvalget, hvor det tætte opløb mellem de to kandidater blotlagde den dybe kløft mellem værdier, tillid til institutioner og visioner for landets fremtid.
Valgresultatet var så snævert, at det ikke var muligt at udpege en vinder med det samme, og den første exit poll om aftenen 1. juni indikerede da også fejlagtigt, at Rafał Trzaskowski havde vundet.
Men da de sidste stemmer var talt op, stod det klart, at Karol Nawrocki, der er historiker og en relativ politisk nybegynder med støttet af Lov og Retfærdighed-partiet, bliver Polens næste præsident.
Nawrockis sejr giver dermed Lov og Retfærdighed-partiet et politisk fodfæste frem mod parlamentsvalget i 2027. Og tiden arbejder for partiet.
For den nye præsident vil med stor sandsynlighed benytte sig af muligheden for nedlægge veto mod de lovforslag, der kan underminere partiets arv.
Det gælder blandt andet en liberalisering af Polens strenge abortlovgivning, bestræbelser på at genoprette domstolenes uafhængighed, legalisering af ægteskab og partnerskab for folk af samme køn samt en dybere integration med EU – især i forhold til migrationspolitikken og EU's grønne pagt.
Det vil uundgåeligt svække Donald Tusks regering.
Vælgere stemmer igen på traditionelle værdier
Tusk vendte tilbage til magten efter valget i oktober 2023 og dannede '15. oktober-koalitionen'. En bred pro-europæisk alliance, der afsluttede Lov og Retfærdigheds otte år lange styre.
En rekordhøj valgdeltagelse på omkring 74 procent afspejlede vælgernes ønske om demokratisk fornyelse.
Med Nawrocki som præsident og Tusk som regeringsleder står Polen over for sandsynlig institutionel fastlåsning.
Izabela Surwillo
Men siden er vælgerne blevet desillusionerede over regeringens manglende fremdrift af de lovede reformer.
Det svækkede den offentlige opbakning til den progressive Trzaskowski, der som kandidat støttet af den siddende regering – ikke havde mulighed for åbent at kritisere regeringens mangler.
Nogle vælgere brugte derfor deres stemme til at udtrykke en bredere utilfredshed med det politiske system.
Den negative stemning i valgkampen hjalp heller ikke den mere liberale kandidat. For anklager mod Nawrocki – fra et fodboldslagsmål i 2009 til tvivlsomme ejendomshandler – afskrækkede ikke hans støtter. Jo mere Nawrocki blev angrebet, jo mere troværdig fremstod han som en anti-establishment-figur, der blev opfattet som en trussel mod eliten, netop fordi han konstant var under beskydning.
Nawrocki fremstillede sig selv som en kompromisløs polsk kandidat. En forsvarer af traditionelle værdier og national suverænitet, der udfordrer den liberale elite og EU's direktiver.
Dette budskab vakte genklang hos Polens højreorienterede vælgere, hvor holdninger til EU-integration, tillid til politiske eliter, religiøse værdier og ideologisk tilhørsforhold ofte er afgørende for, hvor de sætter deres kryds.
Polen er et dybt splittet samfund
Den liberale Trzaskowski førte derimod kampagne på behovet for reform af retssystemet, dybere EU-integration og progressive sociale politikker.
Hans kampagne blev dog kritiseret for at mangle klarhed, og hans forsøg på at appellere til unge vælgere – hvoraf mange i stigende grad tiltrækkes af mere radikale alternativer – var ikke særlig effektive og blev mødt med skepsis selv fra hans egen lejr.
Mange af de unge vælgere, som i første runde primært støttede tredjepartskandidater, fordelte sig mere jævnt mellem de to kandidater i anden runde.
Derudover afspejlede vælgerdemografien i høj grad de mønstre, man har set i tidligere valg, hvor liberale og konservative blokke deler sig langs velkendte linjer.
Trzaskowski klarede sig godt blandt kvinder, universitetsuddannede og byboere. Især i det vestlige og nordlige Polen. Nawrocki fik derimod primært sin støtte fra ældre vælgere, fra folk med lavere uddannelsesniveau og fra landdistrikter i det konservative sydøstlige Polen.
Selvom valget viste, hvor dybt splittet det polske samfund er, vil resultatet få stærke indenrigs- og udenrigspolitiske konsekvenser for Polen. Med Nawrocki som præsident og Tusk som regeringsleder står Polen over for sandsynlig institutionel fastlåsning. Med vetoret mod centrale reformer og voksende ustabilitet, der kan føre til et tidligt parlamentsvalg, hvis regeringskoalitionen vakler.
Valgsejre komplicerer forholdet til Ukraine
Internationalt støtter Nawrocki stærke bånd til Nato og et tæt forhold mellem USA og Polen, samtidig med at han – i tråd med Lov og Retfærdighedspartiets linje – foretrækker bilaterale forsvarsaftaler med Washington frem for en dybere europæisk integration.
Hans sejr vil uundgåeligt komplicere Polens forhold til både Bruxelles og Kyiv.
For Danmark vil resultatet af valget komplicere samarbejdet med Polen om centrale europæiske spørgsmål.
Izabela Surwillo
For selvom Nawrocki støtter en hård linje over for Rusland og fortsat militær støtte til Ukraine, modsætter han sig Ukraines optagelse i Nato og EU.
Det er indtil, at en – ifølge Nawrocki – smertefuld arv i polsk-ukrainske relationer, der på grund af drabene på titusindvis af polakker under Anden Verdenskrig og begået af den ukrainske oprørshær, er blevet tilfredsstillende adresseret.
Mens er det polske valg også relevant for Danmark. Det gælder ikke kun som et regionalt anliggende.
For Danmark vil resultatet af valget komplicere samarbejdet med Polen om centrale europæiske spørgsmål, som Danmark er optaget af. Det er lige fra lovgivning om EU's 'Green Deal' for at håndtere klimakrisen og til at opretholde en samlet front i sikkerhedssituationen i Ukraine og regionen.
I sidste ende er præsidentvalg endnu en gang en understregning af, at Polen er et land, som er splittet mellem to konkurrerende visioner: En er forankret i liberale aspirationer, og den anden er forankret i nationalistiske instinkter.
Med præsidentembedet og regeringen trukket i hver sin retning, står Polen over for en skrøbelig politisk balance, hvor fastlåste reformer, stigende utilfredshed og en svækket international position kan tippe balancen længe før næste parlamentsvalg.
Med hjælp fra eksperter og fagfolk dykker Altinget Udvikling ned i udvalgte valg.
Indlæggene fokuserer på de konsekvenser, som valgene kan få internt, og hvad det betyder for dansk samarbejde.
Har du lyst til at bidrage, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj.
Artiklen var skrevet af
Izabela Surwillo
Seniorforsker, DIIS
Omtalte personer

























