
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er, sammen med blandt andre USA's præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, havnet på nyhedsmagasinet Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden i 2026.
Blandt de mange andre på listen er skuespilleren Ben Stiller, modeikonet Ralph Lauren, pave Leo, Kinas præsident, Xi Jinping, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.
Time Magazine begrunder blandt andet valget af Mette Frederiksen til listen med hendes ageren i forbindelse med, at Donald Trump ønskede at tage kontrol over Grønland.
"Frederiksen forblev urokkelig fattet, da præsident Trump truede med 'på den ene eller anden måde' at få fat på det danskkontrollerede Grønland," skriver Time Magazine.
Videre fremhæver det amerikanske nyhedsmagasin også, at Mette Frederiksen har en historik som "forsvarshøg", har været fast i sin støtte til Ukraine siden Ruslands invasion i 2022 og og har stået i front for at styrke det europæiske forsvar.
Derudover skriver Time Magazine, at Margaret Thatcher, kendt som "Jernladyen" og britisk premierminister fra 1979 til 1990, ville have anerkendt Mette Frederiksens beslutsomhed over for truslen fra Rusland.
Mette Frederiksen blev også ved udgangen af 2025 af det internationale medie Politico rangeret som den næstmest indflydelsesrige person i Europa, kun overgået af USA's præsident, Donald Trump.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Ungarns nye leder skal bevise noget, før han får milliarderne fra EU

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et























