Brexit kan sætte gang i reform af EU's budget
Det er en myte, at EU-budgettet er stort og går til et tungt bureaukrati. EU-budgettet udgør en stadig mindre del af medlemslandenes økonomier og er i dag nede på under 1 pct. af medlemslandenes bruttonationalindkomst. Størstedelen af landenes kontingent sendes direkte tilbage til medlemslandene, hvorfor Danmark i 2015 kun betalte netto 5,9 mia. kroner om året til EU-budgettet. Det svarer til blot 1.030 kroner om året pr. dansker. Hvis EU var en klub, og alle danskere var medlemmer, ville hver dansker betale et beskedent kontingent på 86 kroner om måneden.
Brexit kan efterlade et hul i EU’s budget på knap 14 mia. euro, men der synes ikke at være politisk vilje blandt de resterende 27 medlemmer til bidrage mere i stedet for at fortsætte de sidste 25 års tilbagerulning af budgettet. Det sætter EU under ekstra stort pres i de kommende forhandlingerne om budgettet. Danmark ønsker sammen med andre nettobidragsydere et smalt reformeret budget, hvorimod en række nettomodtagerlande vil fastholde massive støtteordninger.
Brexit er en god anledning til at diskutere mere grundlæggende reformer af EU-budgettet og finansieringen af det, så EU også fremover kan løse de fælles udfordringer, som EU-landene står overfor. Næsten 74 pct. af EU’s budget går til landbrugsstøtte og strukturmidler, men målinger viser, at mange borgere ønsker, at EU investerer mere i bekæmpelse af terror, sikring af ydre grænser, innovation og forskning samt bekæmpelse af klimaforandringer. Det vil kræve, at de enkelte lande ser ud over nettobalancerne og anerkender, at budgettet ikke er et nulsumsspil. F.eks. regnes gevinsterne af det indre marked ikke med i budgettet.
På udgiftssiden bør landbrugs- og strukturfondsstøtten fra EU målrettes de lande og regioner i EU, som økonomisk har størst behov for den. Det vil betyde, at de rigeste lande i EU, herunder Danmark vil miste betragtelig EU-støtte, hvilket skal ses i sammenhæng med de store fordele, som de rigeste EU-lande har af det indre marked og af bl.a. budgettets forsknings- og innovationsmidler. Danmark og andre rige lande kan vælge at fortsætte denne støtte efter de fælles regler. Nye indtægter til finansiering af EU’s opgaver kan f.eks. komme fra en afgift på én procent af et harmoniseret momsgrundlag, som kan erstatte det nuværende momsbidrag fra medlemslandene og dele af deres BNI-bidrag.
