
Anders Leonhard Jensen er ny pressechef i Danish Crown fra 1. februar 2026.
Han overtager posten fra Jens Hansen, der sagde op tilbage i november.
Det skriver han på LinkedIn.
"For en uge siden smuttede jeg på barsel. Et krævende job med en ny chef, der stiller hårde krav om mad og søvn på bestemte tidspunkter. Men når barslen slutter, vender jeg ikke tilbage til TV2 Nord. I stedet starter jeg 1. februar som pressechef hos Danish Crown," skriver han i opslaget.
Anders Leonhard Jensen har siden 2022 været redaktionschef på TV2 Nord. Før det kom han fra en stilling som politisk redaktør hos B.T., og tidligere har han desuden også været journalist hos Jyllands-Posten.
Den nye pressechef er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Anima: Derfor bør alle partier udnævne en dyrevelfærdsordfører

















