Problemet med differentieret moms er ikke teknologi. Det er mangel på politisk vilje

Fødevarer er blevet markant dyrere de seneste år, og danskerne betaler stadig en høj pris, hver gang de går i supermarkedet.

For mange familier mærkes det direkte på husholdningsbudgettet, og for pensionister og lavindkomstgrupper er det ikke bare irriterende, men alvorligt.

Alligevel mangler regeringen fortsat at tage de nødvendige politiske greb.

Det er tankevækkende, når eksempelvis Tyskland har en fødevaremoms på syv procent, og Sverige vil ændre deres fra 12 procent til seks procent, mens Danmark fastholder en generel sats på 25 procent, som dermed er én af Europas højeste for netop dagligvarer.

Danmark er i dag et af de eneste lande i EU uden differentieret moms. I resten af Europa bruges momsen aktivt som et redskab til at regulere priserne på nødvendige varer som fødevarer.

Vi taler om et land, der har digitaliseret skatteopkrævning, sundhedsvæsen og store dele af den offentlige administration.

Kristoffer Hjort Storm (DD)

Det giver politikerne mulighed for at reagere hurtigt, når kriser rammer, og når priserne stiger voldsomt. Den mulighed har Danmark fravalgt.

Regeringens forklaring er, at det vil tage op mod fem år at omlægge it-systemerne, så de kan håndtere differentieret moms. Det argument er svært at tage alvorligt.

Vi taler om et land, der har digitaliseret skatteopkrævning, sundhedsvæsen og store dele af den offentlige administration

At påstå, at det skulle være teknisk umuligt eller ekstremt tidskrævende at indføre et system, som stort set alle andre EU-lande allerede bruger, virker mere som en undskyldning end en reel forklaring.

Problemet er ikke teknologien. Problemet er den manglende politiske vilje.