Bedre dyrevelfærd er et skridt i retning af et mere ansvarligt landbrug

Ingen foreslår mig bekendt at ville lukke dansk landbrug. Men der foregår en helt rimelig diskussion af, hvordan landbruget skal se ud.

Med tanke på, at de ifølge Kraka modtager cirka 12-16 milliarder kroner i statsstøtte (alt efter opgørelsesmetode), er det et spørgsmål, som bør interessere alle skattebetalere i Danmark.

Zoomer man ind på svinene, der er det emne, som fylder allermest i diskussionen om dyrs levevilkår i dansk landbrug, bliver det tydeligt, at Danmark samlet set har meget at vinde ved et lavere antal og bedre velfærd.

Tag for eksempel udledningerne fra gylle, der er med til skabe iltsvind, døde fjorde og nitrat i grundvandet. For nylig kunne miljøministeren præsentere en analyse, som viste, at den årlige regning for at rense drikkevand kan løbe op i milliardstørrelsen.

Faktum er, at vi kunne få det hele, hvis bare vi fik færre dyr at mætte.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Eller tag de enorme arealer, som i dag bliver anvendt til at dyrke foder til svinene. En stor del er soja, som blandt andet dyrkes på arealer, hvor der engang stod regnskov. Men også i Danmark fylder foderproduktion urimeligt meget. På 75 procent af landbrugsarealet i Danmark dyrkes der foder til dyr.

Overvej, hvor meget andet vi kunne bruge disse arealer til: frugt og grønt til mennesker, vild natur, beskyttet drikkevand, rekreative områder eller solceller.

Faktum er, at vi kunne få det hele, hvis bare vi fik færre dyr at mætte. Deri ligger også en samfundsgevinst.

Når landbruget advarer mod, at produktionen blot flytter til udlandet, er det også værd at holde sig til fakta.

Folketinget er allerede gået ned ad den sti, hvor man indfører regulering af landbruget uden at forvente en én til én flytning af produktionen til andre lande. Faktisk er det en forudsætning for aftalen om grøn trepart, som Landbrug & Fødevarer jo siger, at de støtter.

Markedet for svinekød er nemlig ikke ultimativt. Hvis prisen på svinekød stiger, vil noget af efterspørgslen flytte sig til andre proteinkilder. Det er netop en central antagelse i de beregninger, som Det Økonomiske Råd har lagt til grund for deres vurderinger af lækageeffekter.

Samtidig vil Danmark fortsat have klare konkurrencefordele. Vi er fri for afrikansk svinepest, og forbrugerne vil formentlig foretrække danske produkter.

Den fordel forsvinder ikke, fordi vi stiller højere krav til dyrevelfærd.

Derudover gælder en simpel sammenhæng: Jo mere ambitiøs dyrevelfærdspolitikken er i andre lande, jo mindre bliver lækagen.

Derfor bør Danmark arbejde aktivt for, at hele EU bevæger sig i samme retning, frem for at bruge andre landes lavere standarder som undskyldning for stilstand.

Ved at presse på for krav om bedre dyrevelfærd i landbrugsstøtten kan Danmark være med til at hæve niveauet generelt i EU.

Bedre dyrevelfærd er ikke et spring ud i det ukendte, men et skridt i retning af et mere ansvarligt, robust og fremtidssikret landbrug.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Endelig bruges fødevareforsyningssikkerhed ofte som argument imod forandring. Men Danmark producerer langt flere svin, end vi selv kan spise.

Som helhed eksporterer EU betydeligt flere animalske landbrugsprodukter, end vi importerer, så vi er mere end rigeligt selvforsynende.

Og der er næppe tale om reel sikkerhed, når produktionen i vid udstrækning er baseret på importeret soja fra lande uden for EU.

Derfor er det også helt forståeligt, at danskerne i høj grad ønsker at styrke dyrevelfærden. Det viser målinger fra både Dyrenes Beskyttelse og senest Altinget.

Kort sagt: Bedre dyrevelfærd er ikke et spring ud i det ukendte, men et skridt i retning af et mere ansvarligt, robust og fremtidssikret landbrug.

Lad os derfor tage debatten på et oplyst grundlag.