Dyrenes Beskyttelse og Verdens Skove: Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, skal vi skære ned på husdyrproduktionen

Vi eksporterer konsekvenserne af vores overforbrug

Sidste år importerede vi 1,2 millioner tons soja – næsten udelukkende som foder til husdyr. Over halvdelen går til svineproduktion, resten til kvæg og fjerkræ.

Sojaen dyrkes primært i Brasilien, Argentina og Paraguay, hvor produktionen resulterer i massiv afskovning, tab af biodiversitet og enorme CO2-udledninger. Soja er blevet en af de mest globaliserede varer i verden.

Siden 1950’erne er produktionen 15-doblet drevet af efterspørgslen efter billigt protein til dyrefoder. Det betyder, at de dyr, vi opdrætter i Danmark, er direkte forbundet til marker i Brasilien, Argentina og Paraguay.

Når naturen i Sydamerika mister sine farver, og dyrene herhjemme mister deres værdighed, er det to sider af den samme sag.

Britta Riis og Jakob Kronik
Direktør, Dyrenes Beskyttelse, og co-generalsekretær samt global direktør, Verdens Skove

Konsekvenserne er veldokumenterede. I Amazonas, Cerradoen og Gran Chaco fældes skov og busksavanne i stor skala for at gøre plads til sojamarker.

Det er i de områder, at tapiren, kæmpeodderen og jaguaren mister deres levesteder. Millioner af hektar tropisk skov og savanne brændes eller ryddes for at gøre plads til marker, der leverer foder til grise og køer.

Når Danmark bryster sig af grøn omstilling, sker det altså med foderimport, der er med til at udslette farverne i verdens mest levende landskaber.

Vi outsourcer ikke bare vores foderproduktion – vi eksporterer konsekvenserne af vores overforbrug.

Dyrene herhjemme mister deres værdighed

Men de dyr, der betaler prisen, lever ikke kun i Brasilien. De står også i de danske stalde.

Senest afslørede Politiken og Dyrenes Beskyttelse, hvordan danske smågrise transporteres meget længere end loven tillader i bagende varme og under kummerlige forhold – en overtrædelse af EU’s regler.

Endnu et vidnesbyrd om et system, der presser både dyr og natur til det yderste. Det er ikke enkeltstående tilfælde, men symptomer på et system, hvor profit og eksport vejer tungere end både klima og dyrevelfærd.

Danmark kalder sig et grønt foregangsland. Men i virkeligheden eksporterer vi klimaskade og importerer naturødelæggelse.

Vi brødføder et overdimensioneret landbrug med sydamerikansk soja, mens vi herhjemme har udledninger fra landbruget, der stadig udgør cirka 30 procent af Danmarks samlede klimabelastning – og som stort set er stagneret det seneste årti.

Dansk landbrug er bundet til et foderforbrug, der driver naturødelæggelse på den anden side af kloden.

Når naturen i Sydamerika mister sine farver, og dyrene herhjemme mister deres værdighed, er det to sider af den samme sag: en fødevareproduktion, der er vokset sig for brutal og for blind for sine egne konsekvenser.

Hvis Danmark virkelig vil tage ansvar

Hvis Danmark vil være et grønt foregangsland, må vi starte med at se hele billedet.

Den danske landbrugsmodel skal ikke kun måles på eksport og effektivitet, men på den skade, den forvolder – i regnskoven, i staldene og i de økosystemer, hvor farverne langsomt forsvinder.

Det er ikke bare naturen, der bliver fattigere, når vi mister farverne. Det er os alle sammen.

Britta Riis og Jakob Kronik
Direktør, Dyrenes Beskyttelse, og co-generalsekretær samt global direktør, Verdens Skove

Vi kan ikke redde klimaet ved at kalde dansk kødproduktion “bæredygtig”, mens vi fodrer den med soja fra afskovede områder og sender dyretransporter på ulovligt lange rejser gennem Europa.

Hvis Danmark virkelig vil tage ansvar, skal vi skære ned på husdyrproduktionen, satse på danske proteinafgrøder som hestebønner og kløvergræs – og sikre, at hverken dyr herhjemme eller i regnskoven betaler prisen.

Det er ikke bare naturen, der bliver fattigere, når vi mister farverne. Det er os alle sammen.