Svineproducenter: Køb dansk fortjener en renæssance

DEBAT: Det er fejlagtigt, når det konventionelle danske landbrug miskrediteres på bekostning af det økologiske. Den danske landbrugsproduktion er nemlig generelt af høj kvalitet, skriver Nicolaj Nørgaard, administrerende direktør, Danske Svineproducenter.

Af Nicolaj Nørgaard
Administrerende direktør, Danske Svineproducenter

Vi skal tilbage til de glade 1970’ere, hvor det var moderne at købe dansk. I sidste uge offentliggjorde Danmarks Naturfredningsforening en undersøgelse, som bekræfter, at det også er en rigtig god ide at købe dansk i 2017.

Hovedformålet med DN’s undersøgelse var dog at miskreditere den konventionelle landbrugsproduktion på bekostning af den økologiske. Konklusionen blev også fremlagt som sådan, men den holder ikke for danske fødevarer – uanset om de er økologiske eller ej – hvorimod det er en god ide at holde igen med udenlandsk frugt og grønt.

Forfejlet undersøgelse
Den pointe gik åbenlyst TV 2’s næse forbi. For i sin iver efter at bringe den positive historie videre havde TV-stationen angiveligt forsømt at undersøge sagen til bunds.

I undersøgelsen lod DN danske familiers urin teste for rester af nogle bestemte sprøjtemidler, lod dem leve af økologisk føde i 14 dage, hvorefter de testede dem igen. Flere af de sprøjterester, som DN valgte at undersøge for, bruges dog ikke af danske fødevareproducenter, men derimod hyppigt i udlandet.

Det første, der falder i øjnene,er, at DN har undersøgt stoffet Chlorpyrifos, som har været forbudt i Danmark i årevis, men som bruges i andre lande. Et andet af de fundne stoffer er neonicotinoider, som ikke har været tilladt til korn og frugt i Danmark i en årrække, men som kan bruges til bejdsning af rapsfrø forud for såning.

Midlerne er dog hyppigt brugt til tropisk frugt fra andre verdensdele og er endda også tilladt til brug i økologisk produktion i blandt andet Italien og Spanien.

Stoffet glyfosat, der blandt andet er kendt fra Round Up, bruges hyppigt over hele verden, men udgjorde ikke et nævneværdigt problem i undersøgelsen.

DN undersøgte også stoffet TTCA, som kommer fra sprøjtemidlet Captan, som i Danmark kun er tilladt på dispensation til produktion af juletræer. Dog er der i år også givet dispensation til brug af midlet til danske æble- og pæretræer mod frugttrækræft.

Men der er altså tale om en meget begrænset anvendelse i dansk landbrug. Så hvorfra kommer TTCA i forsøgspersonernes urin? Formentlig fra vin og fra udenlandsk frugt og grønt.

Køb dansk økologi
Jeg har stor respekt for den økologiske produktion i Danmark og skal gerne indrømme, at der er både fordele og ulemper ved økologisk og konventionelt landbrug. Nogle af udfordringerne i den økologiske produktion er blandt andet, at den ikke er særlig klimavenlig og øger CO2-belastningen. Fiskemel i økologisk hønsefoder betyder et højere niveau for dioxin og PCB i økologiske svenske æg med videre.

Men hvis man helt vil undgå sprøjtemidler, må man købe dansk økologi, som er det eneste, der giver den garanti. Til gengæld skal man som forbruger være opmærksom på, at økologiske landmænd ikke kan bekæmpe svampeangreb i deres produktion, så det kan give en større risiko for toksiner i økologisk korn, frugt og grønt. Og toksiner kan være uhyre potente giftstoffer – uanset hvor ”naturlige” de så end måtte være. Natur er nemlig ikke en garanti for at undgå giftige stoffer.

Men det er ikke kun i planteriget, det kan være en fordel at købe dansk. Også dansk husdyrproduktion er foran mange andre lande, når det kommer til sundhed, velfærd og et lavt forbrug af antibiotika.

I disse dage lanceres miljø- og fødevareministerens hjertemærke for dyrevelfærd, og i efteråret lancerede Danish Crown sammen med nogle danske svineproducenter kød fra grise opvokset helt uden antibiotika.

Ved at efterspørge danske kvalitetsfødevarer – økologiske eller konventionelle – får vi mest sundhed og velfærd for pengene. Derfor opleves det som fødevareproducent også meget provokerende, når nogle detailkæder reklamerer voldsomt for økologi, samtidigt med at deres kølediske bugner af billigt udenlandsk svinekød, som er produceret under forhold, der ligger langt under danske standarder.

 .....

Nicolaj Nørgaard er 49 år og administrerende direktør for Danske Svineproducenter, hvor han har været siden marts 2016. Han er uddannet cand.oceon.agro. og ph.d fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1994. Nicolaj Nørgaard var i perioden 2007 til 2014 direktør for Videncenter for svineproduktion.

Forrige artikel DI Fødevarer: Fødevareindustrien søger robotkyndige medarbejdere DI Fødevarer: Fødevareindustrien søger robotkyndige medarbejdere Næste artikel Fødevareleder i Lejre: Den mobile hønsevogn skal også passe ind Fødevareleder i Lejre: Den mobile hønsevogn skal også passe ind
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Saglig information udbedes !

    Det er utroligt at det konventionelle landbrugs fortalere kan blive ved med at misinformerer omkring risikoen for toksiner i økologisk korn. Trods dokumentation om det modsatte fra deres egen organisation SEGES bliver vandrehistorien ved med at blive holdt i live. Det skaber alvorlige ridser i danske svineproducenters troværdighed Læs
    https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/sider/svampetoksiner_i_korn_050716.aspx

  • Anmeld

    bente andersen

    risiko for toksiner

    Mycotoxins in Organic/Conventional Cereal Products

    Abstract: A fast and effective method for quantitative determination of fumonisins B1 and B2 (FB1 and FB2) in different cereal-based products was developed. Fumonisins were extracted combining a solid liquid extraction (SLE) pre-treatment and immunoaffinity columns (IACs), which were applied for an effective clean-up. Consecutively, high pressure liquid chromatography (HPLC) coupled to hybrid triple quadrupole-linear ion trap mass spectrometer (QTrap®) was used for the separation, detection and quantification of targeted mycotoxins. The analytical method showed acceptable recoveries ranged from 89.7% to 99.1%, as well as a relative standard deviation (%, RSD) lower than 12%. A total of 1250 samples from France, Germany and Spain were analysed. The incidence of fumonisin B1 and B2 in organic samples were 11.4% and 11.3%, respectively. By contrast, the occurrence of conventional samples was 3.6% of FB1 and 3.5% of FB2. The highest values were obtained in Spanish samples of flour, as an example toasted corn, called gofio that was contaminated with 1201.7 and 1010.5μgkg−1 of FB1 and FB2, respectively.

    Reference: Rubert, J., Soriano, J., Mañes, J., & Soler, C. (2013). Occurrence of fumonisins in organic and conventional cereal-based products commercialized in France, Germany and Spain. Food & Chemical Toxicology, 56387-391. http://dx.doi.org/10.1016/j.fct.2013.02.039

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Nyttig information

    Tak til Bente Andersen for en meget interessant analyse som ser ud til at være faglig valid og rimeligt omfattende. Jeg håber at de danske forskere og
    økologisk landsforening læser med og har kommentarer til hvordan kontrollen med udenlandske produkter sikres bedst muligt da denne analyses påvisning af 4 gange højere niveau af toksiner i økologiske produkter ikke er acceptabelt

  • Anmeld

    Kirsten Holst · Økologichef

    Der er IKKE flere svampetoxiner i økologisk korn

    Dansk kornproduktion foregår på en sund og kvalificeret form, som sammen med det danske klima, giver os korn med et lavt indhold af svampetoxiner. Det gælder såvel konventionelt som økologisk korn. Derfor kan man trygt anvende såvel konventionel som økologisk korn, der er ingen målelig forskel på indholdet af toxiner mellem de to produktionsformer, som SEGES gentagne undersøgelser viser, se f.eks. https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/sider/svampetoksiner_i_korn_050716.aspx

  • Anmeld

    bente andersen

    Økologi Seges ikke særlig grundige i deres research

    Du må godt nok undskylde mig Kirtsen. Men jeg må sige jeg mener ikke det skriv du referer til er særlig grundigt. Prøv dog at gå grundigere til værks og lav et studie sammen med Ghita Cordsen Nielsen
    Sygdomsramt korn bliver lettere angrebet af lagersvampe i marken. hvor toxin kan produceres.