Opgør på vej om optag på kandidatuddannelserne
Videnskabsministeriet nedsatte i november 2009 en arbejdsgruppe, der arbejder videre med den koordinerede tilmelding til universiteternes kandidatuddannelser (IU-KoT).
Formålet med arbejdsgruppen er bl.a.
- at synliggøre adgangskrav til universiteternes kandidatuddannelse
- at sikre de bachelorstuderende reelle valgmuligheder ved adgang og optag til kandidatuddannelser
- at sikre de studerende tidligere svar på ansøgning om optagelse på kandidatuddannelser
Universiteterne er repræsenteret i arbejdsgruppen ved universiteternes studiechefer samt Danske Universiteter.
Arbejdsgruppen forventer at have et færdigt udspil klar i maj 2010. Videnskabsministeriet vil herefter blive orienteret om de endelige resultater.
Mange unge danskere venter hvert år spændt på svar om, hvorvidt de er kommet ind på et af landets universiteter. Men for fremtiden er det ikke kun de nye studerende, der skal vente på svar.
Regeringen har nemlig nedsat en arbejdsgruppe, der i samarbejde med universiteterne i maj vil præsentere et udkast til fælles koordineret tilmelding til kandidatuddannelserne på universiteterne.
S og SF: Skjult dagsorden
Planen møder dog umiddelbart ikke stor sympati hos S og SF, der mener, at initiativet, der oprindelig stammer fra tidligere videnskabsminister Helge Sander (V), indeholder en skjult dagsorden om at få folk til at kvitte deres studier allerede efter bachelordelen.
"Jeg har svært ved at se, hvad argumentet skulle være for at gøre det. Det står lidt uklart for mig. Det er derfor ikke umiddelbart et sted, hvor vi ser det helt store behov for at indføre en ekstra ansøgningsproces. Ønsket fra regeringen kommer sig jo af, at det er regeringens skjulte dagsorden at få hældt folk ud af systemet allerede efter bachelordelen," siger SF's universitetsordfører Jonas Dahl.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet























