Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde

Vores samfund ligner hinanden, og vi har institutioner med høj grad af tillid. Sådanne samarbejder kan bane vejen for opbygningen af større faglige fællesskaber med bedre forskning og øget tiltrækning for unge og etablerede forskere.

Disse temaer var vigtige, da Nordisk Ministerråd for nylig inviterede de nordiske unge akademier til København for at diskutere, hvordan forskningssamarbejdet i Norden kan styrkes.

Vi fokuserede på, at øget samarbejde ikke bare vil resultere i stærkere netværk og flere forskningsprojekter, men at det også vil styrke vores kollektive vidensberedskab.

Dette er afgørende for at gøre vores samfund i stand til at møde både dagens og morgendagens udfordringer

Fælles nordisk indsats

For at realisere det nordiske potentiale har vi brug for gode virkemidler. Helt centralt er finansiering, der faciliterer reelt samarbejde. NordForsk er et eksisterende værktøj som i større grad netop kan bruges til dette formål.

NordForsk er organiseret under Nordisk Ministerråd og har til formål at skabe nordisk samarbejde indenfor forskning og forskningsinfrastruktur, men for mange forskningsmiljøer er der i dag kun begrænsede muligheder for at søge støtte hos dem.

For mange forskningsmiljøer er der i dag kun begrænsede muligheder for at søge støtte hos NordForsk.

Erik Sveberg Dietrichs, Gabriele Messori, Christoffer Basse Eriksen og Bjørn Kristian Danbolt

Mange af opslagene er nemlig tematiske, blandt andet rettet mod projekter indenfor samfundssikkerhed, kunstig intelligens og uddannelse.

Dette er vigtige områder, men bredere opslag ville skabe grobunden for et mere udstrakt forskningssamarbejde mellem fagmiljøerne i de nordiske lande. Flere åbne opslag vil også styrke forskningsfriheden ved at muliggøre mere nysgerrighedsdreven forskning i Norden.

I en verden, hvor forskningsfrihed er truet, vil en nordisk indsats for at styrke dette grundlæggende princip være en markering, som kan vække international opmærksomhed.

For forskning giver os mulighed for at finde svar på spørgsmål, som vi endnu ikke ved, at vi har brug for svar på.

Store og små støtteordninger

Et andet vigtigt princip for at styrke forskningssamarbejde gennem finansieringsmuligheder være at finde den rette balance mellem store og små støtteordninger. Mange frugtbare forskningssamarbejder finder deres begyndelse i tilfældige møder, fælles idéer eller mindre netværk.

Derfor er det vigtigt, at opslag ikke udelukkende giver mulighed for store, ambitiøse projekter, men også er tilgængelige for netværksopbygning, mobilitet og mindre projekter med større chance for at få støtte.

Her er særligt de unge forskere vigtige. For at beholde de nordiske talenter indenfor forskningsverdenen, er vi nødt til at have en række værktøjer, der skaber muligheder for, at de kan blive ved med at bedrive nysgerrighedsdrevet forskning.

En udfordring er selvfølgelig de eksisterende økonomiske rammer for at finansiere nordisk forskning gennem organer som NordForsk.

Erik Sveberg Dietrichs, Gabriele Messori, Christoffer Basse Eriksen og Bjørn Kristian Danbolt

Støtteordninger, der giver mulighed for støtte til koncentreret arbejde på tværs af Norden, vil bidrage til at forskning forbliver en attraktiv karrierevej for unge forskere.

En udfordring er selvfølgelig de eksisterende økonomiske rammer for at finansiere nordisk forskning gennem organer som NordForsk. Øget samarbejde mellem nabolande er afhængig af politiske prioriteringer. Vores møde i København efterlod ingen tvivl om, at dette er et ønske fra de unge forskeres side.

Potentialet for samarbejde er stort, men for at Norden skal forenes til et internationalt akademisk tyngdepunkt, skal det nordiske forskningssamarbejde have bedre vilkår end i dag.