Forskerbevægelsen: Selvom regeringen nævner forskningsfriheden i nyt udspil, er der ingen penge til at bakke den op

Forudsigelighed er vejen frem
Alle dele af forskningsverdenen, som vi kan få øje på, har derfor taget vel imod regeringens udspil, og Forskerbevægelsen stemmer også gerne i med de positive toner: At midlerne i forskningsreserven skal være stabile, langsigtede og enten frie eller med et klart strategisk sigte er vejen frem. 

Akademisk frihed er et samfundsgode.

Nana Katrine Vaaben & Michael Linden-Vørnle

Forudsigelighed i finansieringen er forudsætning for forskerens modige satsning, som fører til de største og mest uforudsigelige gennembrud. Det er vejen til at gøre dansk forskning til et endnu større gode for samfundet.

Pengene er der, og der er mange af dem. Derfor er det endnu vigtigere end nogensinde, at vi anvender dem klogt, effektivt og med befolkningens opbakning.

Det har regeringen også blik for med et særligt kapitel i sit udspil om den afgørende betydning af "forskningens synlighed, tillid til viden og forskningsfrihed", hvor man fremhæver nødvendigheden af, at forskerne skal kunne kommunikere frit og uden frygt for hetz eller repressalier, og at fagligheden – og ikke politiske eller kommercielle interesser – skal styre den måde, videnskaben bedrives på.

Et hul i strategien
Forskerbevægelsen er fuldstændig enig i analysen, men her bakker regeringen hverken op med penge eller nye initiativer, som har med tillid og frihed til forskning at gøre.

Det er et oplagt hul i strategien, og Forskerbevægelsen vil gerne komme med et bud på, hvordan hullet kan lukkes ved et særligt forskningsprogram, som løber over de samme fire år som regeringens udspil, og som derfor kan spille sammen med og informere de politiske beslutninger undervejs i den nye fase af dansk forskningspolitik.

Vi foreslår, at akademisk frihed i bred forstand skal være fokus for programmet, da den særlige frihed til forskning, undervisning og debat med formidling på universiteterne og tilsvarende institutioner er en anerkendt motor for tilliden til viden, forskningens bidrag til værdikæden og det oplyste demokrati og dermed styrkelse af hele samfundet.

Akademisk frihed er et samfundsgode.

Brug magtudredning
Et program for akademisk frihed kan bygges op ved at trække på erfaringerne fra Magtudredningen 2.0, hvor et højt kvalificeret hold af uafhængige forskere løbende spiller sammen med og oplyser borgere, organisationer og beslutningstagere i det omgivende samfund, mens programmet foldes ud. 

Tilliden til viden, hvordan emnerne for forskningen bestemmes og de enkelte forskeres vilkår er alle faktorer, der er med til at afgøre videnskabens bidrag til samfundet.

Nana Katrine Vaaben & Michael Linden-Vørnle

Et sådant program kalder desuden på, at forskningsledelsen finder sammen med (a) en forskningsmæssig og analytisk kraft som hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA), Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) og VIVE; med (b) den direkte erfaring med videnskabens praksis hos Videnskabernes Selskab, Det Unge Akademi, de ph.d.-studerendes forening PAND, og os selv; samt med (c) ekspertisen i de faktiske arbejdsvilkår hos Akademikerne og særligt DM.

Og en følgegruppe af de mange andre interessenter i det danske forskningslandskab giver helt sig selv til rådgivning for relevans, kvalificering, legitimitet og forankring med bro til løbende inddragelse og offentlig debat.

Med de seneste års undersøgelser fra blandt andre VIVE, DFiR og DM – og de nye resultater fra vores eget arbejde #SafeToSpeak  – kender vi en del til bestemte forhold, som presser den akademiske frihed i Danmark i dag. På den baggrund foreslår vi tre spor, som et sådant forskningsprogram kan følge.

For det første, at man løbende og systematisk holder øje med forskningens rammer, forskernes oplevelser og befolkningens opbakning til videnskaben.

For det andet, at den akademiske selvregulering kortlægges og analyseres i forhold til balancen mellem faglige discipliner og metoder, samt hvordan finansieringen påvirker emner og risikovillighed.

Og for det tredje at identificere, afprøve og evaluere tiltag, der reducerer presset på den enkelte forskers frihed og styrker sikkerheden for faglig kritik, frugtbar uenighed og åben formidling.

Tillid til viden
Det er velkendt, at tilliden til viden, hvordan emnerne for forskningen bestemmes og de enkelte forskeres vilkår alle er faktorer, der er med til at afgøre videnskabens bidrag til samfundet. Man kan også inddrage andre forhold.

Det afgørende er, at et forskningsprogram for akademisk frihed ser på helheden i stedet for enkelte aspekter og bruger den tid, der skal til, for at skabe et fælles og informeret grundlag for at vurdere tilstanden af det komplekse økosystem, som videnskaben udgør.

Resultaterne kan herefter føde ind i forslag til løsninger med styrkelse af kvaliteten af forskning og innovationskraft fulgt af et langt større udbytte af de omfattende økonomiske ressourcer, som er på forhandlingsbordet lige nu. Det skylder vi fremtidens Danmark.