DI forskning: Her er fem gode råd til Danmarks næste forskningsminister

Anbefaling nr. 1: Husk forskningen fra dag ét

Mange uddannelses- og forskningsministre har fra deres første arbejdsdag fokus på uddannelse. Det kan også give god mening, for det er det mest folkelige. Men med tiden opdager de, at forskningsområdet er mindst lige så vigtigt.

Samtidig er forskningen ikke på samme måde som uddannelse og SU bundet op på en række politiske forlig, der begrænser en ministers manøvrerum. Der er altså ingen grund til at udskyde arbejdet med forskning. Det er her, en minister for alvor kan sætte et aftryk.

Anbefaling nr. 2: Mød dem, der får gavn af dansk forskning

Forskning er ikke til for forskernes skyld. Men forskning bidrager betydeligt til, at vi får et bedre samfund. Det skal man se og høre, for at man rigtigt forstår, hvor vigtigt det er.

En ny minister bør derfor huske at komme ud til dem, der helt konkret får gavn af dansk forskning. Det kan for eksempel være virksomheder, iværksættere, hospitaler eller forsvaret, der samarbejder med forskere.

Anbefaling nr. 3: Husk at forskning og udvikling sker i hele samfundet

Forskning og udvikling sker ikke kun på universiteterne. Det sker i hele samfundet. Ikke mindst i erhvervslivet, der står for to tredjedele af de samlede investeringer i Danmark. Forskning og udvikling sker også på de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), hospitaler, erhvervsakademier, professionshøjskoler og så videre.

En succesfuld forskningsminister bør favne det hele og styrke sammenhængen i det samlede danske forsknings- og innovationssystem. Det vil skabe den største effekt.

Forskning er løsningen til både grøn omstilling, bedre sundhed, digital suverænitet og dansk konkurrenceevne. 

Christian Kjær Monsson

Anbefaling nr. 4: Spræng 1 procent-grænsen for forskningsbudgettet

Siden 2016 har det offentlige forskningsbudget ligget fast på præcis 1,0 pct. af BNP. Det har de seneste syv forskningsministre ikke kunnet ændre på. Hvis en ny forskningsminister for alvor vil skrive sig ind i historiebøgerne, så er målet klart: 1 procent-grænsen for forskningsbudgettet skal springes.

Forskning er løsningen til både grøn omstilling, bedre sundhed, digital suverænitet og dansk konkurrenceevne. Der er derfor ingen grund til at have et kunstigt loft over forskningsinvesteringerne på 1,0 procent.

Anbefaling nr. 5: Bliv på posten – den er afgørende for fremtiden

Christina Egelund har været et unikum som uddannelses- og forskningsminister, da hun sad en hel valgperiode. Det er ikke sket siden Helge Sander. En ny minister bør bestræbe sig på at gøre Egelund kunsten efter. For intet andet sted kan man sætte så meget retning for udviklingen af fremtiden.

Men det kan tage tid at lære, hvordan man bedst gør arbejdet. Det vigtigste mål for en succesfuld minister bør derfor ganske enkelt være at blive på posten. Det vil give det bedst mulige afsæt for at sætte retning for Danmarks forskningsindsats.