Morten Østergaard2
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på sit kontor, hvorfra han har sat kursen væk fra tidligere videnskabsminister Helge Sanders (V) "fra forskning til faktura". (Foto: Pernille Møller/Altinget.dk)

Østergaards endelige opgør med Sander

3. september 2012 kl. 23:59
INTERVIEW: Med regeringens finanslovforslag for 2013 markerer uddannelsesminister Morten Østergaard (R) det endelige opgør med Helge Sanders (V) "fra forskning til faktura". Uddannelseskvalitet bliver i stedet ministerens store projekt. Læs interview her.
| Flere
Allerede ved sin tiltrædelse som uddannelsesminister for snart et år siden, varslede Morten Østergaard et opgør med VK-regeringens "fra forskning til faktura"-tankegang.

I et interview med Altinget | Forskning & Innovation prædikede ministeren eksempelvis allerede dengang mere frihed og ansvar til universiteterne.

Med sidste uges finanslovforslag er der kommet konkrete tal på den vision.

Der er således lagt op til flerårige bevillinger på universiteternes basismidler, ligesom de forhøjede taxametertakster til humaniora og samfundsfag kører videre.

Samme sikkerhed får den konkurrenceudsatte og strategiske forskning imidlertid ikke. Særligt hårdt rammes blandt andet Højteknologifonden, der kan se frem til et fald på 240 mio. kroner i deres bevilling i 2013.

Et tydeligt udtryk for et ideologisk skifte på ministerposten, noteres det fra flere sider. Et synspunkt, som Morten Østergaard også selv anerkender i et interview med Altinget | Forskning & Innovation.

Uddannelseskvalitet står højest på listen
Hvor tidligere videnskabsminister Helge Sander blev synonym med den fakturaorienterede forskning, lægger Morten Østergaard i stedet sine lodder i skålen "uddannelseskvalitet".

Ifølge ministeren skal der skæres ind til "kerneforretningerne" i krisetider, og den kerneforretning er uddannelserne.

"Vi vil have færre, men større satsninger på den strategiske forskning. Til gengæld vil vi sikre vores uddannelsesinstitutioner et solidt grundlag under fødderne," lyder det fra ministeren.

Selvom den udmelding er et opgør med sine forgængere på posten, så insisterer Morten Østergaard på, at hans projekt ikke er en kæp i hjulet på det offentlige/private samarbejde.

"Det er lidt trættende, at det bliver sat op som et enten eller imellem basismidler til universiteterne eller tjenester til erhvervslivet. Jeg hører først og fremmest fra erhvervslivet, at man vil have uddannede af højeste kvalitet. Derfor er vi nødt til, efter ti år med fokus et andet sted, at sikre kvaliteten i vores uddannelser," siger han.

Symbolet Højteknologifonden
Besparelsen på bevillingen til Højteknologifonden er ét af de tydelige eksempler på Morten Østergaards vej væk fra Helge Sanders projekt.

De 240 mio. kroner, som regeringen vil spare på fonden, der bygger bro imellem erhvervslivet og den offentlige forskning, skal nemlig føres direkte over til universiteternes basismidler.

Morten Østergaard forklarer den øvelse:

"Vi har saneret erhvervsstøtten, så vi blandt andet kan holde universiteternes basisbevillinger på et højt niveau. Jeg har intet at udsætte på fondens arbejde, men det kan bare ikke komme som nogen overraskelse, at vores prioriteter ligger på uddannelsesinstitutionerne."

Besparelsen på Højteknologifonden har blandt andet fået Konservative til at stille flere kritiske udvalgsspørgsmål til Morten Østergaard om sagen.

Men ministeren antyder over for Altinget | Forskning & Innovation, at de øvrige partier må sluge kamelen, hvis de vil med i et forlig om forskningsmidlerne.

"Vi har ikke besluttet os for, hvordan forhandlingerne skal tilrettelægges endnu, men vi er klar til at søge det brede forlig, hvis parterne er med på de svære beslutninger som eksempelvis den om Højteknologifonden."

Vil puste institutionerne mere i nakken
Selvom regeringen og Morten Østergaard er kommet i mål med et finanslovforslag, der har tilgodeset universiteterne, så står han også klar med pisken for at sikre sig, at der bliver leveret for pengene.

"Jeg vil stille større krav til, at der kommer bedre undervisning ud af det, og at universiteterne samtidig også får løst opgaven med at skabe forbindelser til erhvervslivet. Tidligere har en forklaring været, at de usikre bevillinger gjorde det svært at binde sig til store projekter over en længere periode. Den sikkerhed får de nu," siger han.

Hvad vil det sige, at ministeren vil stille støre krav til universiteterne?

"Mængden af undervisning har ikke i tilstrækkelig grad afspejlet det løft, der har været i taxameterbevillinger på humaniora og samfundsfag. Derfor er min pointe, at når vi fortsætter taxameterforhøjelserne, så vil vi også se fortsatte forbedringer. Vi skal være enige om, hvad der kommer ud af pengene."

Men hvordan skal I gøre det?

"Vi arbejder med modellen for det. Professionshøjskolerne har lavet en studieaktivitetsmodel, hvor de beskriver, hvad et fuldtidsstudium egentlig er. Hvad er institutionens forventning til forelæsning, vejledning, gruppearbejde etc. Sådan en model er et godt redskab. Man kunne forestille sig, at sektoren kunne tage det til sig," siger han og peger på fordelene ved modellen:

"Vi kan få en politisk drøftelse af niveauet, og vi kan sammenligne institutionerne. Samtidig vil de studerende lokalt kunne påpege, om institutionerne lever op til det, der står skrevet."

Forskningsbudgettet
I regeringens finanslovforslag kan man også læse, at der næste år skal bruges en mindre procentdel af BNP på statens forskningsbudget end i år.

Noget, der blandt andet fik Enhedslisten på banen med en kritik af ministeren (Læs også EL kritiserer status quo på forskningsbudgettet).

Morten Østergaard erkender, at man har sænket barren en lille smule, men da BNP samtidig er steget, rammer beløbet i 2013 alligevel nogenlunde niveauet fra i år.

Og det er det vigtigste, mener ministeren, der ikke vil garantere, at procentdelen kommer til at stige i løbet af de kommende år.

"Min ambition er, at bevillingerne skal stige. Hvis der nu eksempelvis kommer enorm vækst det ene år, mens vi samtidig sænker decimalen en lille smule, så vil bevillingerne alligevel være steget. Det, der betaler forskernes lønninger etc., er bevillingernes størrelse. Derfor må det være det relevante tal. Men vi står fuldstændig på mål for Barcelona-målsætningerne," forklarer han.

I VK-regeringens finanslovforslag for 2012 lagde partierne op til et gradvist fald i forskningsbudgettet, sådan at det lagde sig fast på 1,0 procent af BNP fra 2013.

Derfor giver Morten Østergaard heller ikke meget for kritikken.

"Jeg synes, det må være rimeligt, når vi skal høre kritik for ikke at prioritere forskning, at pege på, at vores budget står i skarp kontrast til oppositionens, hvis de havde fået flertal for deres forslag dengang."

Kvalitet og kvantitet?
Forude venter altså nu forhandlingerne om den konkrete udmøntning af særligt de 770 mio. kroner, der er afsat som forskningsreserve for 2013.

Morten Østergaard lægger selv op til, at der kommer et bredt forlig i land, men samtlige parter må indstille sig på, at der netop er kommet en ny kurs på området, hvis de vil med.

"Vi skal have enderne til at nå sammen, men der er en klar prioritering af uddannelserne i regeringens finanslovforslag, og det skal man være indstillet på, at vi vil søge flertallet for," siger han.

Men hvordan hænger snakken om uddannelseskvaliteten sammen med de høje procentmålsætningerne for, hvor mange unge der skal have en uddannelse?

"Jeg mener ikke, at flere studerende i butikken i sig selv svækker kvaliteten. Traditionelt set vil man jo mene, at meromsætning er godt - med stordriftsfordele og den slags. Men det er klart, at fokus har været et andet sted de seneste år. Derfor er det et fokusområde nu."

"Omvendt er der heller ikke tale om, at jo flere jo bedre. Vi vil også uddanne bedre. Derfor må uddannelsesinstitutionerne også finde sig i, at vi kommer til at ånde dem lidt mere i nakken, når det handler om kvaliteten på uddannelserne."

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK