Sahl-Madsen dropper Sanders plan om private universiteter

Den nye konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil ikke arbejde videre med Helge Sanders planer om at give mulighed for private universiteter med brugerbetaling i Danmark.
Dermed trodser hun opfordringen fra Helge Sander, der i sin afskedstale i Videnskabsministeriet bad den nye minister om at arbejde videre med det idékatalog om private universiteter, som Sander havde bebudet ville blive til et lovforslag allerede i næste folketingsår.
Sahl-Madsen: Vigtigt med skarpt fokus
"Jeg forstår godt baggrunden for, at Helge Sander har formuleret tanken, men jeg har lavet en klar prioritering, hvor jeg hellere vil bruge min energi på regeringsprogrammets spændende muligheder og evalueringen af universitetsloven. Det er vigtigt, at vi fokuserer skarpt på de ting og ikke begynder at have parallelle projekter som private universiteter," siger Charlotte Sahl-Madsen til Altinget.dk.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet























