SF: Forhandlingerne om forskningsreserven er i gang – lad os investere i fred

Vi taler meget om oprustning. Om flere våben, mere forsvar, stærkere alliancer.
Det er fornuftigt og vigtigt, når vi som nu ser krig i Europa og stigende uro i verden.
De seneste måneder har hele Europa fulgt nervøst med, når Trump på skift er mødtes med Putin og Zelensky. Det er tydeligt, at vi er gået ind i en ny fase i krigen, hvor diplomati og kompromiser kommer til at fylde mere, end det var tilfældet de første år af krigen.
En tabt tradition
De diskussioner, der foregår nu, kan blive afgørende for først og fremmest Ukraines fremtid, men også for resten af Europa. Derfor er der brug for et langt større fokus på det diplomati, der potentielt (og forhåbentligt) en dag skal føre til fred.
Der findes ikke et mere oplagt tidspunkt at (gen)investere i fredsforskning og få Danmark tilbage i førertrøjen.
Sofie Lippert (SF)
Forskningsordfører
Danmark havde engang en stolt tradition for freds- og konfliktforskning. Vi var anerkendt internationalt og bidrog med viden, som gjorde os stærkere i vores udenrigspolitik.
Den tradition er i dag næsten væk, efter Fogh-regeringen i 2001 lukkede Center for Freds- og Konfliktforskning (COPRI).
Det svækker både os selv og vores muligheder for at være en troværdig stemme, når vi taler om fred og diplomati i verden.
For virkeligheden er, at krige i dag ser anderledes ud end for 20-30 år siden. Cyberangreb, klimakonflikter, misinformation og kampen om ressourcer spiller en afgørende rolle, og derfor har vi brug for ny forskning, der ruster os bedre til at forstå og håndtere både nutidens og fremtidens konflikter.
Geninvester i fred
Netop nu sætter Folketingets forskningsordførere sig til bordet for at forhandle den årlige forskningsreserve og uddele hele 19 milliarder over de næste fire år til forskning, udvikling og innovation.
Der findes altså ikke et mere oplagt tidspunkt at (gen)investere i fredsforskning – nærmere bestemt fredsdiplomati – og få Danmark tilbage i førertrøjen.
For mens vores nabolande er specialiserede i de borgerkrige, der har domineret de seneste årtier, vil vi i Danmark kunne opbygge et nyt forskningsmiljø, der fokuserer på krig og konflikter, som de udspiller sig i 2025.
Dansk forskning i fredsdiplomati vil kunne gå på to ben og både være vidensopbyggende, men også bidrage til konkret diplomatisk arbejde.
Vi har et ansvar over for kommende generationer af diplomater og beslutningstagere. Og over for verdenssamfundet, hvor Danmark kan spille en langt større rolle, hvis vi tør prioritere viden om fred.
Derfor er det på tide, at Danmark igen investerer i forskning i fred og diplomati, og ved dette års forskningsreserveforhandlinger sætter man de midler af, det kræver at blive ekspert på området.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI
























