Ann-Birthe Overholt Nicolaisen stopper som leder for CFU Københavns Professionshøjskole og forperson for CFU Danmark.
Det meddeler hun i et indlæg på Linkedin.
"Det har været en vild, spændende og til tider ganske uforudsigelig rejse, hvor jeg har lært vanvittigt meget om værdien ved at leve i et land, der har noget så unikt og vigtigt som en offentlig læremiddelformidler," skriver Ann-Birthe Overholt Nicolaisen.
Ann-Birthe Overholt Nicolaisen har tidligere haft ledende stillinger på undervisningsforlaget Clio og er uddannet Cand. Pæd. fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Professionshøjskolernes CFU Danmark hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og står blandt andet for distribuering af læremidler til grundskoler og ungdomsuddannelser, samt afholdelse af kurser for skolelærere.
Formandsskabet i CFU vil blive varetaget af CFU's næstforpersoner Line Maxen og Rasmus Bergstedt indtil en ny formand er valgt.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























