Dansk Affaldsforening: Spil ikke hasard med vores effektive system

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Cirkulær økonomi handler primært om at producere bedre produkter. Hvis vi skal undgå det store ressourcespild, vi har i dag, skal produkterne kunne skilles ad, repareres og genbruges, så de får nyt liv. Desuden skal vi sikre, at produkterne består af rene materialer, så vi kan genanvende ressourcerne, når produkterne er udtjent.

Derfor er det glædeligt, at Plastindustrien i Altinget erkender, at plastproblemet – ligesom affald generelt – skyldes de produkter, som industrien selv laver.

Når vi på verdensplan har produceret 8,3 milliarder tons plastik siden 1950’erne, men blot har genanvendt ni procent, skyldes det, at plastikprodukter er for billige og ”beskidte”.

Evalueringen af reformen fra 2010, hvor industrien fik eneret til erhvervsaffaldet, konkluderede, at industrien hverken havde leveret på miljø, økonomi eller innovation.

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Hvis vi kigger ned i vores egen affaldsspand, vil vi kunne se, at produkterne består af mange forskellige typer plastik, som ofte ikke kan skilles fra hinanden. Eksempelvis kan en plastikflaske bestå af tre forskellige typer plastik med forskellige kemiske sammensætninger og egenskaber.

Afgifter og pantordninger
Derfor skal vi stille krav til design og produktion, skabe rammer for leje-ordninger, sætte afgifter på produkter, der ikke kan genanvendes, og bruge pantsystemer. Blandt andet har SF og Konservative foreslået at lægge pant på juice- og saftflasker, så de genanvendes i det mest effektive cirkulære kredsløb, vi har – pantsystemet.

Det er helt i tråd med de ideer, Dansk Affaldsforening fremlagde tidligere på året. Hensigten er netop at give plastikken værdi og tvinge virksomhederne til at tage ansvar for deres produkter. I den sammenhæng er det tankevækkende, at Dansk Erhverv er imod forslaget, når erhvervsorganisationen ifølge et indlæg i Altinget ønsker at indsamle alle mulige andre typer affald i detailhandlens butikker.

Plastindustriens erhvervspolitiske korstog
Vi skal dog under alle omstændigheder naturligvis gøre vores, når produkterne er blevet til affald. Derfor har Dansk Affaldsforening lanceret ”Fuld skrald på den cirkulære økonomi”, der indeholder 15 konkrete bud på, hvordan den kommunale affaldssektor kan bidrage.

Vi skal ikke rive ned, men bygge på. Derfor hopper kæden af, når Plastindustrien forsætter det erhvervspolitiske korstog mod kommunerne.

Hvis der ligger 10 ton plastiklåg fra mælkekartoner i en stor bunke, er det det ingen kunst at genanvende dem. Sådan er det ofte med restaffald fra virksomhedernes produktion. Problemet er, at kommunerne skal fiske 10 ton låg op af borgernes affaldsspande, der er fyldt med blandt andet beskidte kødbakker, regnjakker, bobleplast, dunke, flasker, folier, poser og kosmetik.

Kommunerne leverer
Kommunerne har dog taget ansvaret på sig og leverer på ressourcestrategiens mål. De har rullet nye indsamlingssystemer ud, investereret i sorteringsanlæg og meget mere, som har øget genanvendelsen af borgernes affald markant. Det dokumenterer Miljøstyrelsens evaluering af ressourcestrategien.

Modsat ser det ud for erhvervsaffaldet, selvom opgaven her unægtelig er mere ligetil, idet der er tale om store og ensartede mængder.

Evalueringen af reformen fra 2010, hvor industrien fik eneret til erhvervsaffaldet, konkluderede, at industrien hverken havde leveret på miljø, økonomi eller innovation.

Lysegrøn indpakning
Derfor skal kommunerne fortsat have styr på borgernes affald og sikre, at det indsamles, sorteres og afsættes til genanvendelse. At ophæve anvisningsretten og udelukke kommunerne fra sektoren er en tvivlsom idé, der mest har karakter af old school erhvervspolitik i en flot, lysegrøn indpakning.

Kommunerne har i dag redskaberne til at indsamle og sortere affaldet og dermed højne kvaliteten, så det kan genanvendes til den bedst mulige pris for borgerne. En indsats, der allerede i dag sker i samarbejde med virksomhederne.

Kommunerne arbejder ihærdigt med at finde danske virksomheder, der kan aftage det sorterede affald og skabe lokale arbejdspladser ud af det. Når det ikke kan lade sig gøre, udbyder kommunerne affaldet på markedet. Her er de danske virksomheder desværre ikke dygtige nok, og derfor ender en stor del i Tyskland og Sverige.

Produkterne er problemet
Affald er en omkostning – og jo mere miljø, vi vil have, des dyrere bliver det. Det billigste er at køre affaldet ned i et hul. Hvis vi mister den offentlige styring, mister vi også kontrollen.

Affaldet vil flyde rundt – ud i verden, og brodne kar vil have frit spil og meget at vinde ved shoppe miljøregler, der ser stort på genanvendelse. Det får vi hverken miljø, innovation eller danske arbejdspladser ud af.

Vi skal udvikle affaldssektoren og styrke samarbejdet mellem private og offentlige aktører. Men vi skal ikke spille hasard med et effektivt system, der virker for genbrug og genanvendelse.

Problemet er, som Plastindustrien rigtigt peger på, produkterne. De skal ensrettes mere og nemt kunne repareres, genbruges og genanvendes. Det er her, vi for alvor skal sætte ind. Men det vil kræve en kæmpe indsats, bedre rammer for samarbejde og et paradigmeskift i industrien.