Plastindustrien: Det kommunale monopol skal væk, hvis vi skal af med kedelig bundplacering

Af Christina Busk
Miljøpolitisk chef i Plastindustrien

Jeg tror, at alle os, der arbejder med cirkulær økonomi, kan blive enige om, at vi står over for en stor opgave. Vi kan ikke nøjes med små justeringer af det eksisterende. Skal cirklen sluttes og den linære økonomi sendes i graven, så er det helt afgørende, at alle tør se indad og er villige til at udvikle sig.

Derfor blev jeg faktisk oprigtig talt trist, da jeg læste indlægget fra Jacob Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening. For i Simonsens udlægning peger pilen åbenbart udelukkende på os i industrien, og al kritik derfor må rettes den vej. Når vi historisk set kun har genbrugt ni procent af vores plast, skyldes det således ifølge Simonsen ”billige og beskidte plastikprodukter.” Ingen andre forhold er åbenbart værd at nævne.

De kommuner, som Simonsen repræsenterer, gør til gengæld alt rigtigt i Simonsen udlægning. Vi må derfor også forstå, at det er virksomhedernes skyld, når der ikke findes aftagere til affaldet fra de kommunale indsamlinger.

Med en sådan tilgang, hvor det så åbenlyst handler om at skubbe ansvar fra sig, pege fingre ad andre og afvise ethvert behov for forandring på egen banehalvdel, går udviklingen i stå. Og det er trist – for vi har brug for forandringer, hvis den cirkulære udvikling skal fortsætte.

Ensrettet sortering kan øge genanvendelsen markant
Lad mig starte med at slå det fast: Ja, vi har et stort ansvar som industri i den cirkulære økonomi. Vi skal tænke anderledes på flere områder, og det ansvar tager vi på os. Men der er også udfordringer i den måde, vi har indrettet vores affaldssektor på, og i den rolle, Simonsens offentlige affaldsfolk spiller. Det er vi nødt til at gøre noget ved.

Med en sådan tilgang, hvor det så åbenlyst handler om at skubbe ansvar fra sig, pege fingre ad andre og afvise ethvert behov for forandring på egen banehalvdel, går udviklingen i stå.

Christina Busk
Miljøpolitisk chef, Plastindustrien

Fra Plastindustriens side har vi længe peget på, at kommunernes mulighed for helt selv at kunne indrette deres affaldssortering, som de lyster, både er ineffektiv og skader genanvendelsen. På plastområdet er der i dag over 30 forskellige måder at sortere på i vores lille land. Det skal give et ineffektivt system – og det gør det også.

En bedrøvelig udmelding
Af en rapport fra Miljøstyrelsen fra sidste uge fremgår det således, at vi kan spare ikke mindre end 228 millioner kroner om året, hvis vi ensretter sorteringskriterierne på tværs af kommuner. Rapporten viser også, at denne fortjeneste kunne veksles til en øget genanvendelse af husholdningsaffaldet på 11 procent.

Hvad er så Jacob Simonsens svar på det? Han melder igen hus forbi. Det er ikke kommunernes affaldssortering, den er gal med – det er produkterne, forklarede han til Ritzau. ”Det er i det hele taget ret svært at redde verden fra bunden af en skraldespand,” supplerede han. 

Det er på mange måder en bedrøvelig udmelding. Og den bliver endnu mere bedrøvelig af, at Danmark på nuværende tidspunkt har den allerlaveste genanvendelsesprocent for plastemballage fra husholdninger i hele Europa.

Med andre ord: Andre lande kan sagtens finde ud af at genanvende det plastaffald, som Jacob Simonsen øjensynligt har opgivet. Men nej, det kan åbenbart ikke gøres bedre, må vi forstå.

Teknisk forvaltning kan ikke fungere som kommerciel aktør
Tillad mig at være optimist og sige: Jo, det kan det!

Målet med den cirkulære omstilling på dette område er, at vores alle sammens affald skal være en integreret del af virksomhedernes råvareforsyning. Det kan lade sig gøre, hvis alle vil være med.

En forudsætning for, at omstillingen kan lykkes, er dog, at indholdet af din skraldespand skal behandles som en kommerciel vare, der skal handles på et kommercielt marked i konkurrence med andre lignende varer. Ellers fortsætter det med at være affald, som bare er pakket pænt ind. Det kan virksomhederne ikke bruge.

At forvandle affald til en vare med værdi kræver et kommercielt mindset og en stor indsigt i, hvordan råvaremarkedet fungerer. Vel ikke just evner, de fleste vil forbinde med teknisk forvaltning i den lokale kommune. Alligevel placerer den nuværende lovgivning opgaven netop dér med et ubegrænset monopol, så ingen private aktører har mulighed for at være med.

Det er åbenlyst et problem. For det er ikke – og skal bestemt heller ikke være – en offentlig kerneopgave at drive kommerciel forretning.

Det kommunale monopol opretholder status quo
Løsner vi ikke det kommunale monopol, så vil det fortsætte præcis som Simonsen også beskriver situationen i dag: Den indsamlede plast vil blive fragtet til Sverige, Tyskland eller endnu længere væk med et tvivlsomt CO2-regnskab, mistede danske arbejdspladser og lave genanvendelsesprocenter til følge.

Hvor kunne det dog være dejligt, hvis Simonsen og company ville se indad og lytte bare en smule til de virksomheder, der kan ændre på den triste situation og skabe en cirkulær økonomi, der faktisk fungerer.