Borgmestre bebuder skattestigninger for over en kvart milliard kroner

I Horsens vil borgmester Peter Sørensen (S) hæve skatten med 0,4 procentpoint svarende til 65 millioner kroner frem mod 2028. Hvis det skal fordeles lige mellem årene, vil det kræve en stigning på 0,1 procentpoint og dermed 16-17 millioner kroner i 2024.

"Behovene på social- og handicapområdet er så store, at vi i en periode har brug for ekstra finansiering, hvis vi skal undgå at gennemføre omfattende besparelser på de store og vigtige velfærdsområde," skriver Peter Sørensen på Facebook.

I Herning bebuder borgmester Dorte West (V) en stigning på 0,5 procentpoint svarende til 80 millioner kroner.

"Det skal gavne vores velfærdsområder," siger hun til TV Midtvest.

Hun gør det dog også klart, at der kan blive tale om en indfasning af stigningen over flere år, hvis der vil blive udløst en statslig sanktion.

Sanktion skal undgås

Oven på udligningsreformen fra 2020 har et flertal i Lemvig Kommune indgået aftale om at hæve skatten med 0,5 procentpoint i den nuværende valgperiode.

Ind til videre er skatten blevet hævet med 0,25 procentpoint.

Og borgmester Erik Flyvholm (V) er klar til at arbejde videre med en skattestigning i budgettet for 2024 for at komme helt i mål med det aftalte. Dog forudsat, at det som udgangspunkt ikke udløser en sanktion.

"Det er jo en del af de løsningsforslag, vi er enige om at arbejde med, og som vi har haft med i de sidste to budgetforløb," sagde han i sidste uge til Altinget.

I Vejen Kommune har man med konstitueringsaftalen fra 2021 aftalt at hæve skatten med 0,6 procentpoint. Med budgettet for 2023 tog man fat med de første 0,13 procentpoint.

Og borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) har tænkt sig at arbejde videre for at få løftet de sidste 0,47 procent svarende til godt 35 millioner kroner.

Jeg er forberedt på, at jeg må smøge ærmerne op, og så må vi jo bøje arm om det

Frank Schmidt-Hansen (K)
Borgmester, Vejen Kommune

Klar til borgmester-armlægning

Men det er ifølge borgmesteren betinget af, at man ikke bliver ramt af en sanktion. Derfor vil man kun hæve skatten, hvis man kan få del i den ramme, som frigøres ved, hvis andre kommuner sænker skatten.

"Jeg har noteret mig, at der er andre kommuner som også vil hæve skatten. Så jeg er forberedt på, at jeg må smøge ærmerne op, og så må vi jo bøje arm om det. Men jeg håber, at det vil blive en forhandling ud fra nogle objektive kriterier, som KL kan hjælpe med," siger Frank Schmidt-Hansen.

Også Hjørring Kommune hævede skatten med budgettet for 2023. Kommunen havde søgt Indenrigsministeriet om at kunne skrue op med 25 millioner, men endte med at opkræve 12,5 millioner kroner ekstra.

Alligevel er det ikke nogen planer om at hæve skatten mere i år, siger borgmester Søren Smalbro (V).

"Vi går ikke med skattestigninger i år. Det har vi gjort, og vi ser ud til, at vi er et fornuftigt sted nu." 

Hedensted siger stop

Også i Hedensted Kommune blev skatten hævet sidste år. Men kun en smule og ikke så meget som der egentlig var behov for.

Det til trods er heller ikke Hedensted-borgmester Ole Vind umiddelbart indstillet på at øge skatten i 2024.

"Når der ikke er nogen pulje til skattenedsættelse vi kan søge i år, så er alle stigninger jo i udgangspunktet strafbelagte, og så sender man regningen videre til alle andre kommuner. Så jeg håber, at vi kan lykkes med at lave budgettet uden skattestigning," siger han.

På det sydlige Sjælland kæmpede politikerne i Vordingborg sidstes år en svær kamp for at få budgetenderne til at mødes.

Her var der udover omfattende besparelser også lagt op til en skattestigning på et helt procentpoint svarende til omkring 80 millioner kroner. Budgetaftalen endte med det halve.

Men de økonomiske udfordringer er langt fra løst. Derfor kan borgmester Mikael Smed (S) ikke udelukke, at skattestigninger også kan komme i spil i budgettet for 2024.

"Vi er stadig økonomisk udfordret. Og selv om vi sparer, tilpasser og omprioriterer, så har vi stadig en manko frem mod budgetforhandlingerne. Vi starter først op med et budgetseminar i morgen (onsdag red.) og så vil jeg ikke afvise, at nogen på et tidspunkt kan spille ind med, at vi skal kigge på skatten igen, " siger han.

København er ingen sikker hjælp

Udover de nævnte borgmestres ønsker om skattestigning, så er der også rum til, at kommuner som tabte relativt meget på udligningsreformen fra 2020, kan hæve skatten.

Det foregår i et parallelt spor, hvor sanktionsreglerne ikke gælder.

For 2024 er der afsat en ramme på 175 millioner kroner fordelt mellem ni kommuner. Her af har seks kommuner fået grønt lys for skattestigninger på 79 millioner kroner.

Københavns Kommune var blandt dem, der kunne hæve skatten i kølvandet på udligningsreformen. Men den mulighed har man ikke ønsket at benytte sig af.

Tværtimod indgik et flertal i København i juni en aftale om at sænke skatten med 0,1 procentpoint i 2024 svarende til omkring 130 millioner kroner.

Det er imidlertid ikke det samme som, at der vil blive plads til, at andre kommuner kan hæve skatten tilsvarende. Forklaringen på det kan du læse i boksen her over.

For Mikael Smed i Vordingborg illustrerer det, at udligningsreformen ser ud til at have "spillet fallit", når en kommune som hans må hæve skatten, mens en kommune som København, der stod til at tabe på reformen, nu kan sænke en i forvejen lav skattesats fremfor at hæve den.

Og det ovenikøbet potentielt med en kompensation for en væsentlig del af de tabte indtægter.

"Vi er nødt til at åbne udligningsdebatten igen og se på, om reformen landede rigtig. Det er klart, at den har hjulpet, men det virker lidt som om, at det kun har været en meget kortvarig hjælp," siger Mikael Smed.