
Kristendemokraterne har en ny kampagnechef på plads.
Og her bliver det Jesper Gisli, der med egne ord skal være med til at genrejse partiet.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
"KristenDemokraterne skal ud at larme og sætte dagsordener og ikke mindst give svar og håb," skriver han blandt andet i opslaget.
Han fortæller derudover, at han har fået tilbud fra andre brancher. Hvilke brancher der er tale om, uddyber han ikke.
Men det er ikke første gang, at han stifter bekendtskab med at arbejde med dansk politik.
For Jesper Gisli har en fortid i en række forskellige partier. Han har været medlem af landsledelsen hos SF, presseansvarlig for Rasmus Jarlovs folketingskampagne og nyhedschef for Dansk Folkeparti.
Han kommer fra en stilling som redaktør på TV 2 Kosmopol. Før det var han pressechef for Musik i Lejet.
Han er uddannet pædagog fra Roskilde Pædagogseminarium.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet



















