Ny plan skal styrke kommuners haltende sundhedstilbud

ÆLDRE: Med en ny handlingsplan for ældre medicinske patienter afsættes over en halv milliard til at sikre bedre kvalitet i det nære sundhedsvæsen. En god begyndelse lyder det fra Ældre Sagen.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sammen med de øvrige borgerlige partiet nu udmøntet 1,2 milliarder kroner ialt til ældre medicinske patienter.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sammen med de øvrige borgerlige partiet nu udmøntet 1,2 milliarder kroner ialt til ældre medicinske patienter.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix
Kim RosenkildeTyson W. Lyall

Det skal ikke være postnummeret, der afgør kvaliteten af indsatsen over for syge ældre borgere.

Derfor har regeringen og de øvrige borgerlige partier på Christiansborg besluttet at målrette over en halv milliard kroner frem mod 2019 til at styrke kommunernes sundhedstilbud.

Det fremgår af den handlingsplan for indsatsen over for ældre medicinske patienter, der torsdag fik påført de endelige underskrifter fra partiernes sundhedsordfører og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Med planen udmøntes i alt 805 millioner kroner til indsatsen fra 2016 til 2019. Her af skal de 445 millioner gå til at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i kommunernes akutfunktioner.

Praktiserende læger, regioner og kommuner bliver nødt til at trække på samme hammel, hvis man vil det her til livs.

Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører

”Mange kommuner har etableret kommunale akutfunktioner. Men indholdet og kvaliteten er forskellige. Derfor stiller vi nu nogle direkte kvalitetskrav, kommunerne skal leve op til,” siger Sophie Løhde.

Udover akutfunktionerne er blandt andet 125 millioner kroner målrettet en styrkelse af de kommunale sundhedsansvarliges kompetencer.

Det skal sikre, at de i højere grad matcher de stadig mere komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, de møder i deres hverdag.

Alle skal trække på samme hammel
Handlingsplanen følger op på den såkaldte akutpakke fra februar, hvor der blev afsat 415 millioner kroner til at nedbringe overbelægningen på landets sygehuse.

Mens de penge var målrettet det regionale sundhedsvæsen, så vender handlingsplanen for ældre medicinske patienter sig primært mod mere langsigtede tiltag forankret i kommunernes nære sundhedsvæsen.

Handlingsplanen lægger sig i direkte forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen over for ældre medicinske patienter.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, peger som noget af det væsentligste ved handlingsplanen på ambitionen om at dæmme op for fejlmedicinering og at forhindre, at ældre genindlægges på grund af underernæring.

”Der er mange medspillere, og vi skal have alle med. Praktiserende læger, regioner og kommuner bliver nødt til at trække på samme hammel, hvis man vil det her til livs,” siger Liselott Blixt.

Hos Konservative vender sundhedsordfører Mette Abildgaard blikket i samme retning som Sophie Løhde, når hun bliver bedt om at fremhæve særligt vigtige indsatser i handlingsplanen.

Hun mener, at læger kan være utrygge ved at henvise til de kommunale tilbud, fordi der ikke er nogle klare kvlitetsstandarder.

”De hedder vidt forskellige ting, og de kan vidt forskellige ting fra kommune til kommune. Det gør, at det kan være svært for lægerne at anvise til dem og gøre brug af dem, som man burde,” siger Mette Abildgaard.

En god begyndelse
Handlingsplanen bliver mødt med mange rosende ord fra ikke mindst Ældre Sagen og KL.

Fra kommunernes side er man ikke mindst begejstret for, at der kommer nye penge til området. Det er tiltrængt, lyder det fra formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S).

Han erkender, at der for nuværende er mærkbare forskelle på kommunernes tilbud til de ældre medicinske patienter.

”Der er ingen tvivl om, at vi håndterer det på forskellige måder, og at det regionale sundhedsvæsen opfatter og oplever de kommunale tilbud forskelligt,” siger Thomas Adelskov.

Hos Ældre Sagen kalder direktør Bjarne Hastrup det for et stort fremskridt, at der nu lægges op til at sikre mere ensartet kvalitet af indsatsen på tværs af kommunerne og en bedre sammenhæng på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Aktuelt er det hans oplevelse, at den lokale indsats i høj grad halter på grund af store forskelle på kvaliteten fra kommune til kommune.

Han er dog også helt på det rene med, at en halv milliard fordelt over en årrække i virkelighedens verden ikke er så mange penge.

”Det her er første skridt hen ad vejen mod at skabe ensartethed og sammenhæng. Og det synes vi er noget af det bedste i det her,” siger Bjarne Hastrup.

Fra 2019 og frem afsættes der permanent 300 millioner årligt til at finansiere handlingsplanens tiltag.

Giver med en hånd og tager med den anden
På trods af den økonomiske håndsrækning, så vil KL fortsat bruge de verserende økonomiforhandlinger til at gøre opmærksom på den ufinansierede opgaveglidning, man ifølge en række kommuner oplever på sundhedsområdet.

Ifølge Thomas Adelskov er det symptomatisk på udviklingen, at Danmark i international sammenhæng har ganske korte indlæggelsesforløb på sygehusene.

At kommunerne fortsat giver udtryk for økonomiske vanskeligheder, overrasker ikke sundhedsminister Sophie Løhde.

”Der er altid masser at snakke om ved økonomiforhandlingerne. Men jeg noterer mig, at kommunerne nu faktisk har fået et større beløb i forbindelse med handlingsplanen, end de tidligere selv har efterspurgt,” siger Sophie Løhde.

Hos Socialdemokraterne har man ingen indvendinger mod de faglige anbefalinger i den nye handlingsplan.

Men når det kommer til økonomien, beskylder partiets sundhedsordfører regeringen for at give med den ene hånd ovre fra Sundhedsministeriet, mens man i Finansministeriet er i færd med at hive penge ud af kommunernes økonomi med den anden hånd.

”Man giver nu kommunerne midler til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, men samtidig svækker man dem via omprioriteringsbidraget. Det er i kommunerne, de ældre skal passes og plejes, og så når man måske ikke så langt i sidste ende,” siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Dokumentation

Ældre medicinske patienter

Ældre medicinske patienter er karakteriseret ved høj alder og flere af nedenstående faktorer:

·         Svær sygdom

·         Flere samtidige sygdomme

·         Forringet ernæringstilstand

·         Nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt

·         Begrænset kapacitet for egenomsorg

·         Multimedicinering

·         Aleneboende og/eller svagt socialt netværk

·         Behov for kommunale støtte-foranstaltninger eller sygehusindlæggelse.

I 2014 var der i alt 117.000 personer over 65 år, som har haft én eller flere medicinske sygehusindlæggelser. Det svarer til 12 procent af alle borgere over 65 år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

Mette Abildgaard

MF og politisk ordfører (K), formand for Statsrevisorerne
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00