Ny debat: Er det tid til et farvel til den kommunale medfinansiering af regionerne?
En sundhedsstrukturkommission skal det næste år gentænke, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. I den anledning spørger Altinget Kommunal, om det er tid til et farvel til den udskældte kommunale medfinansiering af regionerne?
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Brink
RedaktionsassistentFra deres oprettelse ved strukturreformen i 2007 har regionerne fået en del af deres udgifter dækket af kommunerne. Siden er den kommunale medfinansiering af regionerne blevet justeret ad flere omgange i et forsøg på at få det til at virke efter hensigten; at give kommunerne et incitament til at forebygge indlæggelser på sygehusene.
Den kommunale medfinansiering er blevet udskældt gennem flere år for at fortsætte, selvom den reelt er brudt sammen. Altinget har tidligere dækket, hvordan KL i årevis har kæmpet for at få afskaffet og ændret den kommunale medfinansiering af regionerne, der gavner nogle kommuner men koster andre dyrt.
Den kommunale medfinansiering af regionerne (KMF)
Kommunerne medfinansierer en del af regionernes udgifter både inden for sundhedsområdet og regional udvikling.
Den kommunale medfinansiering udgør i 2023 godt 24 milliarder kroner.
På sundhedsområdet betaler kommunerne et aktivitetsafhængigt bidrag for behandling af kommunens borgere på sygehuse og på praksisområdet.
Derudover finansierer kommunerne færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning.
Hensigten med den kommunale medfinansiering er først og fremmest, at den skal give kommunerne et incitament til at investere i forebyggelse af indlæggelser.
Kommunerne medfinansierer på baggrund af konkret aktivitet på sygehusene og på praksisområdet. Afregningen sker direkte mellem region og kommune.
Kilde: KL og Danske Regioner
Kommunal
