Christian S. Nissen: Statens favntag kan kvæle frie medier

Af Christian S. Nissen
Selvstændig, foredragsholder og tidligere generaldirektør i DR

”Og jeg som troede, at Danmark var et liberalt samfund med en fri presse”.

Det er en spontan reaktion, jeg ofte får, når jeg ved møder i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa beskriver det danske mediemarked. Der oplever man statslig indblanding i mediernes forhold som et - desværre stadig aktuelt - levn fra deres kommunistiske fortid. Og sådan er det i øvrigt også ofte, når jeg fortæller den samme historie til amerikanere.

Hvad er det så, der virker så skræmmende?

Rekord i statsejede medier 
For mange amerikanere er det ”Statsradiofoniens”! (DRs) stærke placering i mediemarkedet, der springer dem i øjnene. Kun meget få kender til den europæiske tradition med en stor public service-institution i et ellers frit og kommercielt marked. Når jeg så fortæller, at det ikke kun er DR, der er offentligt ejet, men at det også gælder det statslige TV 2 Danmark og otte regionale tv-stationer, som har en dominerende placering i det danske tv-reklamemarked og sammen med DR står for ca. 70 procent af danskernes tv-sening, kommer også østeuropæerne op af stolene.

I intet andet (vest-) europæisk land fylder statsejede medier så meget. Og så er jeg ikke engang nået til at berette, at DR står for ca. tre fjerdedele af al radiolytning, og at staten, som om det ikke var nok, for fem år siden etablerede endnu en offentlig finansieret radiostation.

Kommercielle medier på statsstøtten 
Men den statslige intervention i mediemarkedet går endnu videre. Også de kommercielle medier (filmbranchen og aviser med mere) har i mange år har været på statsstøtten. Den samlede statslige (med-) finansiering af de danske, publicistiske medier er helt oppe på ca. en fjerdedel af branchens samlede omsætning, hvoraf DR’s licensfinansiering kun udgør ca. 15 procent.

På trods af alle mulige forsikringer og diverse armsforlængende mekanismer er det nu engang sådan, at økonomisk afhængighed risikerer at påvirke holdninger og adfærd.

Christian S. Nissen
Selvstændig, foredragsholder og tidligere generaldirektør i DR

Det er som om Folketinget og skiftende regeringer i deres uhæmmede virkelyst helt har mistet troen på, at det frie marked er i stand til at klare medieforsyningen. Derfor er en stadig større del af mediebranchen blevet spundet ind i et kompliceret net af støtteordninger og reguleringsmekanismer. Formålet er angiveligt at hjælpe danske medier i deres (internationale) overlevelseskamp. Men den reelle effekt af denne erhvervsstøtte er aldrig blevet undersøgt tilbundsgående.

Nogle aviser er sikkert blevet reddet. Men statsstøtten kan også have virket som en sovepude for danske medier og er måske en af forklaringerne på, at de har været langsommere og mere famlende i deres omstilling end kollegerne i de andre nordiske lande.

Kvælende bivirkninger 
Fra en publicistisk synsvinkel er den stadig stærkere statslige intervention i mediemarkedet imidlertid langt alvorligere. På trods af alle mulige forsikringer og diverse armsforlængende mekanismer er det nu engang sådan, at økonomisk afhængighed risikerer at påvirke holdninger og adfærd. Den risiko gælder vel ikke kun modtagere af overførselsindkomster! Derfor har der altid været god grund til at betragte public service-mediernes relation til statsmagten som en publicistisk undtagelse med stor opmærksomhed på risikoen for misbrug af ”ejerskabet” til direkte og indirekte redaktionel indflydelse.

Det er en af forklaringerne på, at ”public service”-begrebet normalt knyttes en klart afgrænset, markedskorrigerende tjeneste underkastet statslig regulering og en kollektiv finansiering, der kan supplere det frie marked med et bredt udbud af programmer og tjenester, som alle har lige og fri adgang til.

Men i Danmark er vi i gang med at udvande begrebet og gøre det til et bredere publicistisk kvalitetsstempel, som kan bruges til at legitimere den statslige intervention og en gradvis ophævelse af skellet mellem stat og marked.

Det statslige favntag om de frie medier kan let få kvælende bivirkninger.