Danske Medier: Offentlig mediedækning truer den frie presse og udfordrer demokratiet

DEBAT: Ugeaviser og andre lokale medier presses på økonomien af en voldsom oprustning i kommunal kommunikation. Det udgør en trussel mod den frie debat og nærdemokratiet, og så er det konkurrenceforvridende, skriver Danske Medier.

Af Toke Helmø
Kommunikationskonsulent i Danske Medier

Det offentlige kan til tider være som en lidt irriterende tante, der ikke kender sin besøgelsestid. Når det private leverer en service til borgerne, så kommer det offentlige nogle gange snigende, sætter sig i den lune stol og nægter at gå igen. Det er ikke kun en tendens, der kendes hjemmefra, det gælder også for mediebranchen.

Danske Medier har derfor også været særdeles positive over for regeringens udspil, når den skriver, at ”den offentlige sektor skal ikke bevæge sig ind på private markeder og udføre opgaver, der ligger langt udover det offentliges kerneområde”.

Ugeaviserne spiller afgørende rolle
Et af disse områder, hvor det offentlige er kommet snigende, er i forholdet mellem kommunerne og ugeaviserne. Ugeaviserne er altafgørende for det lokale demokrati, for den lokale samtale og for de lokale samfund rundt omkring i landet. Ifølge en rapport fra 2016 fra Kulturstyrelsen og Mindshare benytter 43 procent i høj grad deres ugeavis til at orientere sig om nyheder og samfundsaktuelle emner.

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch har sagt om ugeaviserne, at ”borgerne benytter sig stadig i stor stil af ugeaviserne. Ugeaviserne opfylder nogle grundlæggende behov for borgerne i forhold til at orientere sig om, hvad der sker i lokalsamfundene”.

Udfordret af kommunerne
Men desværre er ugeaviserne over de seneste par år blevet presset på deres levebrød af kommunerne. Optrapningen af konflikten ses eksempelvis tydeligt på lønstatistikken fra Dansk Journalistforbund. Her fremgår det, at der i 2016 var 140 medlemmer ansat på KL-overenskomst og 120 på overenskomst med Danske Regioner. Tilbage i 2012 var kun 101 af DJ's medlemmer ansat på KL-overenskomst og 64 på den regionale overenskomst. Det er en stigning på henholdsvis 39 procent og 88 procent på blot fem år.

Denne oprustning af offentlig kommunikation udmunder i en række initiativer, der trækker både brugere og annoncekroner væk fra ugeaviserne. Her kommer et par eksempler:

Flere kommuner som eksempelvis Randers, Odense, Nyborg, Svendborg, Varde og Rødovre har indført byporte, som ikke alene informerer om kommunale aktiviteter, men som annoncerer for rent kommercielle aktiviteter. - Aktiviteter som normalt ville blive annonceret i lokale medier. Det opleves endda flere steder, at markedspriserne for kommerciel annoncering underbydes.

Konkurrenceforvridning og demokratisk problem
Mange kommuner bruger deres hjemmeside og sociale medier til at omtale aktiviteter i kommunen, som ligger udover den kommunale pligt til at informere borgerne. Syddjurs Kommune valgte eksempelvis at lave en udførlig reportage og billeddækning af dronningens besøg i kommunen. En sådan begivenhed i et lokalområde vil normalvis kunne trække mange brugere på de lokale mediers hjemmesider og Facebook-sider.

Rødovre Kommune udsender ti gange årligt magasinet ”Sammen om Rødovre”, som rummer en del indhold, som ikke vedrører kommunal information – men er artikler om for eksempel personer fra kommunen. Indhold, som lige så godt kunne stå i den lokale ugeavis. Magasinet udsendes endda til alle husstande i kommunen – også de, der har frabedt sig lokale ugeaviser.

Vordingborg Kommune har fået en officiel youtube-kanal, som dækker begivenheder, som Sydsjællands Tidende som avis også dækker - og i øvrigt giver gratis reklame til diverse arrangører. De laver ofte videoer fra de ting, som de private medier netop også laver videoer fra - og også bringer i de trykte udgivelser.

Alle de her aktiviteter betyder, at kommunerne tiltrækker annoncører, som ellers ville anvende de private medier til at nå ud med deres budskaber. Samtidig flytter de læsere fra ugeaviserne til de nye kommunale medieplatforme. Det er ikke kun konkurrenceforvridning fra det offentlige, men også et demokratisk problem, som svækker ugeaviserne og dermed deres evne til at være borgernes vagthund.

Konsekvensen kan på længere sigt blive, at der i mange kommuner ikke vil være de frie medier, som er så vigtige for nærdemokratiet.


LÆS OGSÅ: Lokale avisredaktører: Kommuners medieoprustning truer os på livet

 

Forrige artikel Have Kommunikation: Journalistikken skal gentænkes Have Kommunikation: Journalistikken skal gentænkes Næste artikel Debat: Fodbold skal på recept for hjerternes skyld Debat: Fodbold skal på recept for hjerternes skyld
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Tør øjnene Toke Helmø - så kan du se verden klarere

    Måske det kan glæde dig at at den daglige lydavis fra Københavns Biblioteker er reklamefri og derfor ikke trækker annoncekroner fra dig.

    Du burde vel for god ordens skyld gøre opmærksom på at du jo taler oligo-polernes sag, nem JP/Politiken og Berlingske. Det er jo dem som i dag udgiver næsten alle lokalaviser.

    Tag hellere og omfavne de positive nye tiltag med de mange nye og reklamefri podcasts. Om få måneder kommer Altinget også med en podcast.

    Du taler oligo-polernes sag som puger penge sammen i forargelige mængder. Dit forsvar for storfinansen og gammel teknologi er ikke særlig overbevisende.

  • Anmeld

    Jan Eskildsen · Senior Redaktør

    Hykleri for åbent tæppe

    Ja, der er blevet hulket en del - af mediehuse, der har skovlet mediestøtte ind, så de kunne forøge formuen.
    Politiken skrev i går:
    »De sidste 10 år har man stort set kun hørt en sang fra danske mediehuse, at økonomien er så presset, at de må skære og skære, fyre medarbejdere og sætte priserne op. At omstillingen fra papiraviser til at levere historier digitalt er en meget dårlig forretning, fordi mediehusene slet ikke tjener det samme på nettet, som de har været vant til at tjene på den trykte avis. Oveni har medierne beklaget sig over, at internationale tjenester som Google og Facebook løber med flere og flere af de annoncekroner, som traditionelt har betalt en stor del af den journalistik, dagbladene har leveret til danskerne.«
    Avisens netforside pyntet med en meget iøjnefaldende illustration, der i ét blik fortalte, at »Den rigeste mediekoncern, JP/Politikens Hus, har øget sin formue fra godt 800 millioner kroner i 2007 til næsten 1,9 milliarder kroner i 2016« og »Selv om medierne har haft faldende omsætning, mistet millioner af annoncekroner og fyret medarbejdere, har flere medier mere end fordoblet pengetanken. Det havde ikke været muligt uden milliardstøtte fra staten.«
    »Formand for JP/Politikens Hus, Lars Munch, advarer politikerne mod at ændre mediestøtten. Det vil give en skæv konkurrence«, sagde han 4/10 til Politiken.« Vælg selv, om du vil grine eller græde over den udtalelse.
    Naturligvis kan der være fornuft i at lade flere penge tilgå de lokale medier, og når man kan oparbejde kæmpeformuer, skal man så have mediestøtte?
    Skal udenlandsk ejede medier have mediestøtte?