Danske Medier: Statens rolle bør være mere end public service og mediestøtte

Af Ebbe Dal
Adm. direktør, Danske Medier

Med mere lige konkurrencevilkår, som ministeren også har fremført som en mangel på det danske mediemarked, vil vi være nået langt mod bedre og mere mangfoldigt indhold til danskerne.

Ebbe Dal
Danske Medier

Som tidligere journalist og på det tidspunkt konsulent, holdt kulturminister Mette Bock (LA) for en snes år siden et indlæg på en af den daværende Danske Dagblades Forenings konferencer, som gjorde indtryk på de mange tilstedeværende dagbladschefer. Foredraget handlede om, hvordan medieledelse burde gribes an på en helt anden måde.

I de følgende år fik Mette Bock chancen for at prøve kræfter på direktionsniveau både med privat og offentlig medievirksomhed, og i de sammenhænge var hendes bud på løsninger sjældent mainstream.

Frygtløs kulturminister
Frygtløsheden er kendetegnende for ministeren, og den viser sig også nu. Ideen om at indlede medieforhandlingerne på en helt anderledes facon med høringer i befolkningen og et langt og lærerigt forspil før politikerne går i infight, er fascinerende og prisværdigt.

En del af baggrunden for den usædvanlige proces er helt tydeligt, at kulturministeren finder mediernes, herunder Danske Mediers og DR's synspunkter, så klarlagte, at det er mere interessant at høre, hvad brugerne siger.

Tordenskjolds soldater
Men som i alle markedsundersøgelser ligger djævlen i detaljen. Det er fint at bede befolkningen sige sin mening. Men hvis mening er det, man vil få at høre?

Der er stor sandsynlighed for, at det vil være Tordenskjolds soldater, der blander sig i debatten, og at meningerne ikke vil være repræsentative for den samlede befolkning.

Hvis der ikke gøres en uortodoks indsats, er svaret alt andet lige, at meninger vil komme fra midaldrende og ældre mænd og kvinder fra middelklassen med pil opad med et betydeligt medieforbrug, der både omfatter aviser og flow-tv krydret med Netflix eller HBO Nordic og deres Facebook-konto.

Afgørende at få de unge med
Hvis også de unges mening om at betale licens og om DRs programflader, de regionale TV 2-stationer og for den sags skyld også dagblade og ugeaviser og almindelige nyhedswebsites skal afdækkes, skal der særlige midler til.

Det er derfor afgørende, at den digitale platform, som skal supplere ministerens rundtur i landet, bliver brugt af de unge, der tegner fremtiden. Det er også dem, der er allersværest at få til at udtale sig, og det gælder måske i særlig grad om traditionelle medier.

Ministeren har til hensigt at finde ud af, hvilket redaktionelt stof, der bør være til rådighed, hvem der skal lave det, og hvordan det skal finansieres. Måske ikke kerneliberalistisk tankegang, men forståeligt under de givne omstændigheder.

Lige konkurrenceforhold
I Danske Medier håber vi selvfølgelig meget, at undersøgelsen kan bringe nyt på banen, og vi ser frem til den kommende proces.

For det er rigtigt, som ministeren siger, at private medier også leverer public service-indhold, som ikke skal dobbeltproduceres af de statslige medier. Med mere lige konkurrencevilkår, som ministeren også har fremført som en mangel på det danske mediemarked, vil vi være nået langt mod bedre og mere mangfoldigt indhold til danskerne.

Traditionel mediepolitik er ikke nok
Men den traditionelle mediepolitik er ikke nok. Regering og Folketing bør huske, at staten ud over at hjælpe til med finansiering skal gøre en målrettet og bevidst indsats for frie og positive redaktionelle rammebetingelser, ordentlige distributionsvilkår og fornuftige data- og markedslovgivningsforhold, som mediernes annonceafdelinger kan leve med og næres af.

Hertil ikke forglemme en skattelovgivning, som ikke tilgodeser udenlandske kæmpeforetagender, som – deres fornemme teknologi ufortalt – er gøgeunger i de nationale mediers reder.

Alle de ting er uhyre vigtige parametre for at skabe gode vilkår for demokratiets medier, men glemmes let under debatten om, hvor medierne skal hen.