
Med mere end 40 års erfaring som teaterleder træder Niels-Bo Valbro tilbage som teaterchef for Det Ny Teater – en post, han har bestredet de seneste 29 år. Souschef Kasper Blicher Beknes er fra onsdag 13. september ny teaterchef.
Det skriver Det Ny Teater i en pressemeddelelse.
Niels-Bo Valbro havde planlagt at træde tilbage, da han fyldte 65 i 2021, men han ønskede ikke at forlade teatret midt i covid-19 pandemien, der bød på store udfordringer for teatrene.
"Nu er tidspunktet kommet for et generationsskifte, og for mig at se er Kasper Blicher Beknes den rigtige til at føre teatret videre. Han har været på teatret næsten lige så længe som jeg selv. Han forstår og respekterer teatrets ånd, han er en dygtig producent og erfaren leder på teatret, og han nyder stor respekt hos personalet," siger Niels-Bo Valbro.
Kasper Blicher Beknes har været tilnyttet Det Ny Teater siden 1994, de seneste tre år som souschef med ansvaret for repertoirevalget og planlægningen af den forestående sæson.
"Det siger nok sig selv, at alt, hvad jeg har lært om teaterproduktion og ledelse, har jeg lært her på Det Ny Teater. Jeg glæder mig meget til det nye og vil gøre mit yderste for sammen med alle teatrets ansatte og samarbejdspartnere fortsat at kunne præsentere musicalforestillinger på øverste niveau," siger Kasper Blicher Beknes.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Debatten om politisk kunst viser, at de borgerlige også er blevet aktivister
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Ny skyder ambassadør igen
- Mindeord om Allis Helleland: "En ukuelig ildsjæl og en modig fornyer"






















