1. maj tiltræder Søren Langelund stillingen som presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Det fremgår af hans Twitter- og LinkedIn-profiler.
Søren Langelund har haft en lang karriere i mediebranchen, hvor han blandt andet har bestredet ledende funktioner hos Ekstra Bladet, DR og TV 2 News. Senest kommer han fra en stilling som seniorrådgiver hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting.
"I en tid, hvor der sjældent har været mere på spil for dansk økonomi, glæder jeg mig til at kæmpe for et endnu stærkere Danmark med nogle af de fremmeste folk i hjertet af centraladministrationen," skriver Søren Langelund på LinkedIn.
Efter to år valgte tidligere pressechef i Finansministeriet Sigga Nolsøe at fratræde sin stilling. I den forbindelse skrev hun til Ritzau: "Jeg kan bare sige, at det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat."
Finansministeriets departementschef Peter Stensgaard Mørch kommenterede efterfølgende, at ministeriet ikke deler hendes vurdering, og at partipolitiske tilhørsforhold er uden betydning for ansættelsen som pressechef i ministeriet.
Søren Langelund er cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet. Hans tweet kan læses her:
#Jobnyt: Fra 1/5 er jeg ny presse- og kommunikationschef i @Finansmin . Glæder mig til samarbejdet med de dygtige folk i Den Røde Bygning i en tid, hvor der sjældent har været mere på spil for dansk økonomi.
— Søren Langelund (@soerenlangelund) April 3, 2020
Stort og varmt tak til Ulveman & Børsting for fire fantastiske år.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret



















