Bliv abonnent
Annonce

Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen

Foto: Venstre
27. januar 2014 kl. 11.04

Morten Messerschmidts kollega i Europa-Parlamentet Jens Rohde får radio-comeback på radio24syvs EU-program "Europa i Flammer".

Han overtager medværtsrollen i programmet efter Dan Jørgensen (S), der er blevet kaldt hjem til Danmark for at blive fødevareminister.

Selvom både Jens Rohde og Morten Messerschmidt hører hjemme i den borgerlige fløj, skal der nok blive debat, forsikrer programchef Mads Brügger.

"Programmet bygger på mødet mellem en Europaparlamentariker, som elsker EU, og en Europaparlamentariker, som ikke kan døje det. Rohde hepper så meget på det europæiske projekt, at han også er kendt under navnet EF-Jens, så man kan ikke finde en bedre modstander til Messerschmidt - som Rohde drillende kalder for DK-Morten," siger Brügger i en pressemeddelelse.

Tilbage til radioen 
Jens Rohde har tidligere erfaring med radiobranchen. Både som vært på Radio Viborg, og i 2007 som direktør på TV2 Radio. Her blev han fyret, fordi han medvirkede som kilde til en artikel om Henrik Sass Larsens påståede samarbejde med Venstre under valgkampen i 2005.

Programchef Mads Brügger glæder sig over, at Rohde har erfaring som radiovært. 

"At Messerschmidt får et modstykke, som er et rutineret og durkdrevent radiomenneske med mange års erfaring som vært, er virkelig en appelsin, som er faldet ned i vores turban," tilføjer han i pressemeddelelsen.

Jens Rohde har siddet i Europa-Parlamentet for Venstre siden 2009 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026