KL: Vi har brug for et fælles sprog om effekter og værdier

Af Anna Mee Allerslev (R)
Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

Debatten om effekter og værdier må ikke efterlade indtrykket af, at kulturen og fritidslivet kan reduceres til et middel, der skaber plus på andre bundlinjer. Intet kunne være mere forkert.

Anna Mee Allerslev (R)
KL

For et par uger siden kunne KL's nyhedsbrev Momentum fortælle, at kultur- og fritidstilbud kommer ind på en 14. plads over temaer, der er vigtige for danskerne, når de går til kommunalvalg til november.

Betyder det, at kultur- og fritidsområdet er uvæsentligt? Bestemt ikke. Det gør snarere debatten om effekter og værdier på området ekstra vigtig.

For de 98 danske kommuner spiller en nøglerolle i det danske kultur- og fritidsliv. Det er i de kulturinstitutioner, kommunerne enten ejer eller er hovedbidragsyder til, i de foreninger, der modtager kommunal støtte, og i de faciliteter, kommunerne bygger og vedligeholder, at danskerne i al væsentlighed udfolder et aktivt kultur- og fritidsliv. Enten som aktive deltagere, som kulturforbrugere eller som kulturproducenter. 

Kultur og fritid går på tværs
Kultur- og fritidsområdet har en værdi i sig selv. Både som identitetsskaber, glædesspreder, refleksionsstarter og ikke mindst fællesskabskatalysator. Jeg oplever da også, at der værnes om kultur- og fritidsgoderne i kommunale kredse.

Samtidig står vi med en række store opgaver, der kræver, at alle gode kræfter samles om for eksempel at komme helt i mål med en ny, fælles folkeskole, få øget kvaliteten i vores dagtilbud samt ikke mindst at sikre den rette uddannelse til vores unge i et omskifteligt og uforudsigeligt arbejdsmarked, der ændres med ufattelig fart.

Og så har vi ikke engang talt om, hvem der skal betale for vores fælles velfærd, når vi bliver væsentligt færre erhvervsaktive og mange flere ældre.

I den virkelighed er det helt nødvendigt, at kultur- og fritidsområdet tænkes med i opgaveløsninger, der går på tværs af sektorer og faggrænser.

I KL's debatoplæg "Virker det?" fra maj i år fremgår det, at langt de fleste – faktisk 90 procent – af kommunerne tænker kultur og fritid på tværs af andre politikområder. Vi er på rette vej, men vi er langtfra i mål endnu.

Tværfaglighed kræver præcist sprog om effekter
Men mens tværfagligheden har luft under vingerne i kommunerne, bliver det også tydeligt, at der er brug for et anerkendt fælles sprog for, hvor og hvordan kultur- og fritidsområdet er med til at løfte fælles udfordringer på tværs af politikområder.

Hvad bringer områderne med til bordet, når det handler om at tiltrække turisterne og øge deres forbrug af kulturtilbud, restauranter og detailhandel på vejen?

Hvordan bidrager kultur- og fritidskompetencerne konkret til at skabe en varieret og motiverende skoledag for eleverne i skolen og/eller udvikle bymiljøer, der emmer af liv og atmosfære og giver os alle øget livskvalitet i en ellers fortravlet hverdag?

Ingen vil være et middel
Ja, det er nødvendigt at arbejde med at synliggøre effekter og værdier på kultur- og fritidsområdet. Det er nødvendigt for den politiske debat og for det konkrete arbejde i kommunerne med at løse de store opgaver, vi står med.

Når det er sagt, er det vigtigt for os at understrege, at debatten om effekter og værdier ikke må efterlade indtrykket af, at kulturen og fritidslivet kan reduceres til et middel, der skaber plus på andre bundlinjer. Intet kunne være mere forkert.

Både fordi kulturen og fritidslivet har en ægte værdi i sig selv, men også, fordi at vi ikke kan skabe værdi andre steder, hvis vi begrænser og reducerer den selvsamme kultur og fritid, der trives bedst, når den er fri. 

Omvendt skal kulturen og fritidslivet selvfølgelig indrette sig på at være en del af noget større. Nogle gange i en ramme, der ikke er helt optimal. Men det gælder jo ikke kun kultur- og fritidsområdet. Det gælder alle områder i kommunerne i dag.

I et kommunalt perspektiv handler skillelinjen mellem egenværdien og den instrumentelle værdi nemlig ikke om et enten eller, men om to forskellige perspektiver på det samme: at kultur- og fritidslivet skal være af så høj kvalitet og med så fast lokal forankring, at det kan skabe grobund for, at vi også løfter opgaver – og løfter dem bedre end ellers – der ellers traditionelt set hører til på sundhedsområdet, på erhvervsområdet, på skoleområdet etc.

Så når kultur- og fritidstilbud lander på en 14.plads over vigtige valgtemaer, må vi ikke tro, at det ikke betyder noget for borgerne. I Aarhus Kommune, hvor man netop arbejder med kulturen og fritidslivet efter disse dogmer, indtager kulturen en førsteplads hos vælgerne.

Det viser os, at vi politikere kan og skal turde udvise lederskab, gå foran og vise borgerne, hvordan både kulturen og fritidslivet bidrager til alles velfærd.