DN: For længe har danskerne betalt regningen for landbrugets udledninger. Nu er det forurenernes tur

Guleroden er på plads

Sidste år observerede vi det værste iltsvind i 22 år. I år tegner det også til at blive slemt – særligt i fjorde og kystområder. Men forskellen er, at vi denne gang faktisk har indgået en aftale, der har til hensigt, at bryde mønsteret: grøn trepart.

Her har vi sammen med regeringen og landbruget besluttet at omlægge 15 procent af Danmarks landbrugsareal til natur.

Til gavn for fiskene, havene, klimaet, biodiversiteten og for alle os, der ønsker at kunne bade, fiske og nyde livet ved fjorde og kystvande i trivsel.

Hvis reguleringen bliver for slap, risikerer vi, at de milliarder, danskerne stiller til rådighed, ikke bruges, hvor de gør størst nytte.

Emma Sander Poulsen og Anna Bak Jäpelt
Hhv. team-leder for klima og landbrug og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

For at nå det mål er der afsat hele 43 milliarder kroner til en arealfond.

Det er en gigantisk investering, finansieret af danskerne, som skal gøre det attraktivt for landmænd at tage de mest forurenende jorder ud af drift. Guleroden er på plads.

Men hvis vi skal undgå endnu en gentagelse, må politikerne nu også levere på kvælstofhammeren, der skal få det til at lykkes: en kvælstofregulering, der er tilstrækkeligt ambitiøs til at sikre, at det netop er de mest forurenende jorder, der bliver taget ud.

De kommende måneder skal forhandlingerne om kvælstofhammeren falde på plads.

Det er den regulering, der skal motivere landmænd med de mest forurenende jorder til at tage imod tilbuddene fra arealfonden.

Desværre arbejder flere interessenter nu for en mere lempelig kvælstofregulering. Men hvis reguleringen bliver for slap, risikerer vi, at de milliarder, danskerne stiller til rådighed, ikke bruges, hvor de gør størst nytte.

Forureneren skal betale

I årtier har det været danskerne, der betalte regningen for landbrugets kvælstofudledning. Ikke kun gennem skattekroner, men også i form af døde fjorde, kollapsede fiskebestande, tvangslukkede fiskerierhverv og ildelugtende somre langs kysterne.

Hvis politikerne ikke leverer en ambitiøs og målrettet kvælstofregulering, risikerer vi at tabe både målet og havmiljøet på gulvet.

Emma Sander Poulsen og Anna Bak Jäpelt
Hhv. team-leder for klima og landbrug og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Nu er tiden kommet til at vende regnestykket: forureneren skal betale.

Det er et enkelt og retfærdigt princip. Når kvælstofreguleringen betyder, at man må gøde mindre på de jorder, der udleder mest, bliver det nemlig samtidig mere attraktivt at tage dem ud af drift.

Omvendt skal robuste jorder, der holder bedre på kvælstoffet, ikke rammes unødigt hårdt.

Sat lidt på spidsen er en vellykket, målrettet kvælstofregulering derfor som en operation af kirurgisk præcision: ram de mest udledende arealer hårdest - og lad resten gå fri.

Desværre arbejder nogle aktivt for en reguleringsmodel, der spreder reguleringstrykket ud på tværs af jorder ud fra et retfærdighedsprincip, om at nogle ikke skal betale en højere pris end andre.

Økonomisk råderum

Hvis vi ikke målretter indsatsen, mister vi dog en stor del af effekten: Incitamentet til at tage de mest forurenende jorder ud af drift bliver for lavt, og med jordpriser på himmelflugt rækker arealfondens 43 milliarder i værste fald ikke langt nok til 15 procent af landbrugsarealet.

Landbruget har alene det seneste år tjent godt på høje fødevare- og jordpriser.

Bare de seneste uger har flere fra landbruget udtalt sig meget optimistisk om prisudviklingen for danske fødevarer.

En kvægbruger sagde eksempelvis til Jyllands-Posten, som svar på regeringens undersøgelse af, om nogen “skummer fløden”: “Lev med det”, rettet direkte til statsministeren.

Den selvsamme landmands indtjening er nemlig steget med omkring 30 procent siden nytår, og gennemsnitsprisen på en hektar landbrugsjord har nu passeret 200.000 kroner, hvilket er en 30 procent stigning siden 2022.

Det understreger, at der er økonomisk råderum til at gennemføre en målrettet kvælstofregulering, som afspejler landbrugets faktiske udledninger til vandmiljøet.

Et kompromis og en stor mulighed

Målrettet brug af arealfondens midler kan forvandle fjorde og kyster til levende økosystemer med flere fisk og havplanter, skabe nye muligheder for turisme og lystfiskeri og samtidig tilgodese klima og landnatur.

Grøn treparts ambitioner kan blive til virkelighed - samtidig med at Danmark overholder EU-lovgivningen og sikrer god tilstand i samtlige danske fjorde og kystvande.

Grøn trepart var et kompromis, men også en historisk stor mulighed. Vi kan føre Danmark mod et mere balanceret forhold mellem natur, klima og landbrug, hvor havmiljøet ikke længere taber kampen til kvælstofudledningerne.

Men hvis politikerne ikke leverer en ambitiøs og målrettet kvælstofregulering, og lytter til stemmerne, der ønsker det modsatte, risikerer vi at tabe både målet og havmiljøet på gulvet.

Nu har vi chancen for at få pladen til at hoppe ud af rillen. Lad os beslutte, at havmiljøet skal spille en ny melodi: levende fjorde, sunde kyster og fisk, som både naturen og danskerne kan nyde.

Med en ambitiøs og målrettet kvælstofregulering kan vi udtage de mest belastede arealer, sænke jordpriserne dér, hvor udledningen er størst og give alle muligheden for igen at opleve et havmiljø i trivsel.