Dansk Skovforening: Flere regler giver ikke mere natur

Reglerne fungerer – efterlevelsen halter

Danmark har i dag klare adgangsregler for både offentlige og private skove, som allerede er samlet i en bekendtgørelse og paragraf 23 i naturbeskyttelsesloven.

Det er derfor svært at se behovet for en friluftslov. Mere lovgivning er i hvert fald ikke en løsning på, hvordan vi får mere skov, for der er i forvejen rigeligt med bøvl og bureaukratiske benspænd forbundet med skovrejsning.

En af de seneste tendenser er, at skoven bliver brugt som losseplads.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Vi behøver blot at kigge på det lave antal ansøgninger til skovrejsning de seneste år og myndighedernes langsommelige behandling af ansøgningerne.

Den største udfordring i dag er ikke manglende adgang til skov og natur, men at de regler, der allerede findes, ikke bliver efterlevet.

Mange skovejere oplever et stigende besøgstryk i skoven. Det er glædeligt, at danskerne sætter pris på at færdes i skoven, men de mange skovgæster glemmer desværre ofte at tage hensyn til både naturen og andre gæster.

Således viser en undersøgelse fra Dansk Skovforening, at knap 60 procent oplever brud på de eksisterende adgangsregler i deres skov, hvilket øger presset på natur og dyreliv.

Skoven som losseplads

En af de seneste tendenser er, at skoven bliver brugt som losseplads. Der ses jævnligt eksempler på, at affald som asfalt, sække med husholdningsaffald og sågar ovne eller TV'er bliver læsset af i skovene.

Men det største problem er den stigende mængde asbestaffald, der ender i skovene. En lovændring gjorde det fra sidste år dyrere og mere besværligt at komme af med affald som eksempelvis asbestisolering og tagplader.

Det har i stigende grad fået folk til at dumpe affaldet i skoven fremfor at skaffe det skadelige affald af vejen på lovlig vis på genbrugsstationen.

I en sådan situation med stigende pres på skovene er det nødvendigt at fokusere på at opretholde den balance mellem skoven og besøgende, som vi har opbygget gennem mange årtier.

Det er svært at finde noget mere kontraproduktivt for ønsket om at rejse yderligere skov end at ændre på de velfungerende adgangsregler.

Vi bør i stedet fokusere på at skabe attraktive og stabile rammer for skovrejsning – ikke på at producere mere lovgivning for at løse problemer, der reelt ikke eksisterer.