DOF: Vi vil ikke opgive naturen i landbrugslandet

Af Hans Meltofte
Formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening

Der er overhovedet ingen uenighed mellem de grønne organisationer og biodiversitetseksperter som Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun, om at den mest truede biodiversitet i egentlige naturområder skal prioriteres højest i naturbeskyttelsesarbejdet. 

Men Danmarks natur består ikke kun af truede arter i højt prioriterede kerneområder for biodiversitet. Vi vil også have lærker, viber, agerhøns, harer og kornblomster i landbrugslandet. 

De to tredjedele af Danmark, som forvaltes af landmænd, skal ikke naturmæssigt være en ørken. 

For tidligt at nedprioritere
Hertil kommer alle de små natur-oaser i landbrugslandet i form af vandhuller, moser, enge, heder og overdrev beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Det er i disse områder, at det meste af de levninger af natur og biodiversitet, der endnu er tilbage i landbrugslandet, klamrer sig til det yderste af en eksistens. 

Her fisker viceformand for Landbrug & Fødevarer Lone Andersen i rørte vande med sin støtte til, at naturindsatsen koncentreres om de eksklusive naturområder, så den lille natur i landbrugslandet nedprioriteres. 

Vi insisterer på, at der skal være plads til naturindhold overalt i landet, både den eksklusive i de egentlige naturområder og hverdagsnaturen i landbrugslandet.

Hans Meltofte
Formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening

Men der skal aldeles ikke nedprioriteres noget natur i Danmark; dertil er der alt for lidt tilbage at glæde sig over. Viberne og agerhønsene er reduceret til en femtedel, lærkerne til under det halve, og haren hører nu til de truede arter. 

Tilbagerulningen må standses
Rasmus Ejrnæs’ forslag om at indføre naturzoner som en tredje arealkategori ved siden af by- og landzone lyder godt, men hvis det indebærer, at land- og skovbrug så skal have lov til at ødelægge naturindholdet i resten af landet, så bliver det uden de grønne organisationers støtte. 

Vi insisterer på, at der skal være plads til naturindhold overalt i landet, både den eksklusive i de egentlige naturområder og hverdagsnaturen i landbrugslandet.

Regeringen er på Danmarks vegne forpligtet til at stoppe nedgangen i naturens mangfoldighed inden 2020. 

Her er status quo ikke nok. Det kræver forbedringer i naturindholdet såsom det forbud mod gødskning og giftsprøjtning på § 3-beskyttede enge, som den forrige regering fik vedtaget, men som regeringen nu vil tillade igen. Det kræver i det hele taget, at den tilbagerulning af 30 års natur- og miljøindsats, som regeringen har iværksat, stoppes af andre partier i Folketinget.