Ejrnæs: Skov-kritik er baseret på faglighed

Foto: colourbox
Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DCE, Aarhus Universitet
Hanne Kristensens indlæg på Altinget den 20 maj kunne give indtryk af, at vi fagbiologer ikke bruger tiden på andet end at skælde ud på Naturstyrelsen. Men vi samarbejder skam også – ved siden af vores forskning. Endda rigtig meget med Naturstyrelsen.
Vi tager ud og fortæller om natur og naturbeskyttelse, når vi bliver inviteret, og vi løser de opgaver, som Naturstyrelsen stiller os. Det er i vores øjne netop gennem god forskning, oplysning, formidling og samarbejde, at vi gør os fortjent til at være forskere for skatteborgernes penge.
Det er dog stadigvæk Naturstyrelsen, som forvalter vores fælles naturområder og træffer de konkrete beslutninger. Dem må I stå på mål for, for det er jo jeres ansvar. Og I må kunne forholde jer konkret til kritikken, som skam er baseret på faglig viden, og ikke på manglende samarbejdsvilje eller ønsker om at yppe kiv.
Send dit debatindlæg til hjalte@altinget.dk.
Hvem politiserer?
Der er et paradigmeskifte i gang: Det har været styrelsens hovedopgave at dyrke skov i 200 år, og det er da indlysende, at når målsætninger og visioner for statens skove ændrer sig radikalt, hvor efterspørgslen flytter fra tømmer til mangfoldig natur, så må koncernen også tilpasse sig behovet for nye kompetencer og andre fagligheder end de traditionelle forstfaglige. Også blandt styrelsens beslutningstagere.
Den store evalueringsrapport fra 2012 om statens indsats for skovenes biodiversitet og den seneste vurdering af bevaringsstatus i danske skove fra 2013 viste begge med al ønskelig tydelighed, at der er behov for en langt mere fokuseret indsats for natur og biodiversitet, hvis vi skal indfri de nationale og internationale politiske målsætninger for biodiversiteten i Danmark. En ting kan vi dog blive enige om: Det er i sidste ende politikerne, som bestemmer, om statens skove skal levere tømmer eller rig natur.
En ting kan vi dog blive enige om: Det er i sidste ende politikerne, som bestemmer om statens skove skal levere tømmer eller rig natur.
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, DCE, Aarhus Universitet
Lad mig slutte af med et spørgsmål: Når seks førende biodiversitetseksperter føler sig foranlediget til at gå til pressen med basale fakta om skov og biodiversitet i Danmark, som det skete i forrige uge, fordi embedsværket formidler deres helt egne svar på de samme grundlæggende spørgsmål – er det så forskerne eller embedsværket, som politiserer?
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- Historisk trepartsaftale er i store problemer: Tidsplan er urealistisk, usikkerhed får lodsejere til at tøve
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















