Bliv abonnent
Annonce
Om  
Helene Hagel
Peter Mogensen

Greenpeace-profil skifter til Peter Mogensens nye tænketank

Foto: Greenpeace
6. marts 2026 kl. 13.00

Greenpeace’ klima- og miljøpolitiske leder Helene Hagel er ny head of policy i den nye klimatænketank Ceri.

Det fortæller hun i Altingets klimapodcast Aftryk.

”Det er en virkelig spændende mulighed. Og for mig personligt et strategiskift. Jeg har arbejdet med det her emne i 10-12 år ud fra de samme logikker,” siger Hagel, der før Greenpeace var politisk rådgiver i Alternativet.

”Nu har jeg lyst til at prøve noget nyt og udfordre systemet indefra.”

Hør Helene Hagel fortælle om det nye job i Altingets podcast, Aftryk.

Læs også

”Uden vision farer vi vild”

Ceri – Climate and Energy Research Institute – blev stiftet i februar 2026 og har økonom og politisk kommentator Peter Mogensen som direktør samt økonomiprofessor Michael Svarer som bestyrelsesformand.

Tænketanken udarbejder økonomiske analyser af klima- energi- og miljøpolitik og er støttet af en række aktører i erhvervsliv og civilsamfundet, herunder Novo Nordisk Fonden, Danske Bank, Kirkbi, Vestas og Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge Peter Mogensen har tænketanken i starten finansiering nok til at ansætte cirka 30 medarbejdere.

Og Helene Hagel har store forventninger til tænketanken som en ny, stærk aktør, der kan kvalificere politikernes beslutninger i klima-, energi- og miljøpolitikken.

”For mig er den store, strukturelle omstilling, og det mere realpolitiske håndværk ikke hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger. Jeg har egentlig altid arbejdet for og med begge, selvom det måske udefra mest har lignet at jeg primært har sat spørgsmålstegn ved status quo,” uddyber Helene Hagel.

”Jeg kan godt lide spændingsfeltet mellem konkret politisk forandring her-og-nu og drømmen om et reelt omstillet samfund. Uden visionen farer vi vild i ligegyldige småting, og uden håndværket flytter vi os ikke en meter.” 

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026