Grøn politik er ikke nok til at gøre en borgmester magtfuld

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), er nummer ni på listen. Han har dertil en lang række bestyrelsesposter i de lokale og tværkommunale forsyningsselskaber.

Han har også siddet for bordenden, når forsyningssektoren har konsolideret sig i det midt- og vestjyske.

Esbjerg Deklarationen fra 2022 er et af de smukkeste eksempler på, hvordan klimaindsats og beskæftigelsesfremme spiller sammen for en borgmester. I disse måneder ville man formentlig kalde det energi i stedet for klima.

Lidt længere nede på listen, som nummer 12, finder vi borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) fra Middelfart og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, som er den, der har den mest rene klima- og naturprofil af dem, jeg vil nævne.

Han har været meget ude med gummistøvler på sammen med blandt andre miljøminister Magnus Heunicke (S) og tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S).

Forrige år var han formand for et regeringsudvalg, der skulle sætte tempo på udtagning af lavbundsjorde. Han har skrevet bogen 'Virkelighedsnært' om klimahandlinger sammen med folketingsmedlem Ida Auken (S).

Hjemme i Middelfart står han i spidsen for Klimafolkemødet hvert år i august. Det trækker mange gæster til byen.

Nummer 14, borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm (V), og nummer 20 på listen, borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), er gode eksempler på dem, der er gået forrest med at få opsat energianlæg i det åbne land i deres kommuner.

De er også eksempler på, at de er meget eksplicitte i deres kobling til det lokale erhvervsliv, og beskæftigelse vejer tungt og er deres vej frem – parallelt med, at beskæftigelse i landbruget er vigende.

Den samme profil finder man hos borgmestre lidt længere ned på listen, som dem fra Skive og Holstebro.

Borgmester i Albertslund Kommune gennem mange år, Steen Christiansen (S), har etableret Gate 21 – hvor jeg er med i bestyrelsen – der samler kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner omkring grønne projekter i hele Østdanmark.

Han er placeret som nummer 29 på listen. Min vurdering er, at han er lige så kendt for at være en tydelig stemme i KL, som forhandler af overenskomsterne og nu som formand for KL’s beskæftigelsesudvalg, som for at have høje klimaambitioner.

Om listen generelt kan man mene, at der jo ikke er noget korrekt resultat. Jeg har hørt, at nogle sammenligner listen med en vejrudsigt, der viser, at det skulle regne selvom de kan se, at solen skinner udenfor. Der er imidlertid ikke tvivl om at listen er blevet læst og diskuteret.

To hurtige konklusioner på klimaets vegne kan være:

For det første kræver det investeringer fra de kommunale budgetter at have høje ambitioner på klimadagsordenen. Derfor følges grønne mål med ambitioner om vækst og beskæftigelse.

Som i andre sammenhænge, bliver dagsordenen nu trukket i retningen af energi- og sikkerhedspolitik.

Laila Kildesgaard

For det andet, og som i andre sammenhænge, bliver dagsordenen nu trukket i retningen af energi- og sikkerhedspolitik. Og måske er begrebet ”klimatilpasning” på vej retur til fordel for det gamle ”stormflodssikring”.

Forhenværende borgmester i Århus Kommune, Jacob Bundsgaard, var den, der trak det tungeste læs, da alle kommunerne ad frivillighedens vej tilsluttede sig programmet DK2020, som blev udviklet i samarbejde med Realdania og Concito.

Kommunerne arbejder videre med klimahandlingsplaner i regi af Klimaalliancen i dag. Programmet er ved at blive opdateret – blandt andet med mere fokus på forbrugsudledninger frem for produktion.

Forhenværende borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen, var også med blandt de første 20, der deltog i DK2020.

Hun er i dag KL’s repræsentant for den grønne trepart, så hun er selv fortsat med at være markør for kommunernes klimaarbejde. Men hun er, som nævnt, heller ikke borgmester længere.