SF: Ny vandløbslov kan sende ekstraregning til skatteyderne

Af Trine Torp (SF)
Miljø-, natur- og landbrugsordfører

Hvis Folketinget i efteråret vedtager en ny vandløbslov, som skal øge vandets hastighed i åer og vandløb, udskriver Folketinget samtidigt en unødvendig ekstraregning til skatteyderne.

Det vil ske, hvis landbrugets muligheder for at udforme vandløb og tilrettelægge grødeskæring af hensyn til maksimal bortledning af vand fra markerne får første prioritet.

Større behov for klimatilpasning 
Naturen og vandmiljøet vil selvsagt umiddelbart være den største taber sammen med lystfiskerne. Men samtidigt vil der blive skabt et endnu større behov for at sikre byer, bebyggelse og infrastruktur nedenstrøms og ved udmundingen af åer mod større vandmængder.

Landbrugsarealet udgør godt 60 procent af Danmarks areal og modtager, alt andet lige, 60 procent af det regnvand, der lander i kongeriget med ujævne mellemrum og i forskellige mængder.

Vandløbene vest for israndslinien i Jylland er primært grundvand og vandføringen er dermed forholdsvis stabil. Men i vandløbene mod øst stammer en stor del af afstrømningen fra overfladevand/regn og vandføringen kan derfor variere en del.

En prioritering af endnu større og hurtigere vandafledning mod havet og fjordene vil medføre et endnu større behov for klimatilpasning nedenstrøms.

Trine Torp (SF)
Miljø-, natur- og landbrugsordfører

Kun omkring to procent af de nuværende vandløb har i dag et naturligt, slynget forløb og kan derfor indeholde mere vand end den udrettede version. Samtidigt er 2/3 af søerne og vandhullerne forsvundet de sidste 50-60 år – og dermed den vandforsinkelse, de kunne bidrage med. Langs åerne og vandløbene dyrkes der tæt til vandet, hvor der tidligere var enge, der af og til kunne oversvømmes.

I Danmark er ca. 50 procent af landbrugsarealet systematisk drænet. Det er nødvendigt for landbrugsproduktionen, men betyder også, at jordenes evne til at holde på vandet og fungere som svamp og forsinkelse jo reduceres.

Alt dette understreger, at en prioritering af endnu større og hurtigere vandafledning mod havet og fjordene vil medføre et endnu større behov for klimatilpasning nedenstrøms.

Stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsudvalgets rapport fra marts er med til at understøtte dette:

”Byer anlagt ved åmundinger, for eksempel i bunden af fjorde, kan komme under pres fra to sider i form af såvel stigende havspejl som øget nedbør og afstrømning fra oplandet. Et sammenfald mellem forøget afstrømning i vandløbet og en forhøjet vandstand i fjorden kan føre til ekstreme vandstande lokalt i mundingsområdet. Ekstremvandstanden opstår, fordi de to vandvolumener, som bevæger sig imod hinanden, løber sammen i mundingen” og ”Beregninger for Danmark viser, at der generelt er risiko for, at ekstreme vandløbsafstrømninger bliver voldsommere (…) Der er i dag ikke noget overblik over de danske vandløb, der kan anvendes til at analysere kommende hændelser de næste 30 år.”

Det nytter ikke at vente og se
Det er derfor klimatilpasning skal ind i vandløbslovens formålsparagraf, og at de tilhørende bestemmelser, bekendtgørelser, vejledninger, regulativer konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Det nytter ikke at ”vente og se” og så rette ind bagefter.

Jeg er derfor helt uenig med Jarl Gorridsen (V), som er formand for Plan, Miljø og Klimaudvalget, i Silkeborg Kommune når han i Altinget 6. april skriver: ”Lad nu en ny vandløbslov vise sit værd, og lad os så rette til, hvis det ikke virker”.

Til gengæld synes jeg, Danmarks Naturfredningsforenings Henning Mørk Jørgensen rammer plet, når han i Altinget 6. april skriver: ”For samfundet vil det være ren Ebberød Bank. Først betaler man via nye vandløbsregulativer og ændret vandløbsvedligeholdelse for at få vandet væk fra markerne, og dernæst kommer regningen for, at vandet alligevel skal blive deroppe.”