Tænketanken Hav: Danske have kan genoprettes, men behovet for handling er akut

Hvor skal havene hen? 

Det kræver en god fantasi at forestille sig, at havbunden kan være mere end et livsforladt ørkenlandskab. Hvordan kommer vi videre?  

Vi kan starte med at diskutere, hvor vi gerne vil hen.

Disse ændringer har medført, at presset på de kystnære områder er begyndt at lette. Vandet er blevet klarere. Store havområder er langsomt i bedring

Mads Christoffersen og Tobias Udsholt
Hhv. seniorkonsulent og seniorøkonom, Tænketanken Hav

Alt for sjældent taler vi om, hvordan vores havmiljø kunne komme til at se ud, hvis tidligere tiders undersøiske riger genopstod i form af mosaikker af planter og stenrev og masser af liv i form af hvaler, fisk og blæksprutter. 

Vi fremsætter derfor dette tankeeksperiment for at perspektivere debatten om havmiljøet og sætte fokus på de muligheder, som et sundt og levende havmiljø indebærer.  

Genopretning af vores havmiljø kræver først og fremmest en betydelig reduktion af presset fra blandt andet landbrug, fiskeri, renseanlæg og industri. Hvis vi forestiller os, at det lykkedes at reducere presset på havet, hvordan kunne havmiljøet så se ud? 

Vi starter med at kigge 10 år frem… 

2035 - færre næringsstoffer og flere fisk, men langt fra mål

Året er 2035. En massiv indsats over de sidste 10 år har medført, at vi begynder at se de første tegn på et hav i bedring. 

Store arealer med dansk landbrugsjord er taget ud af drift. Nyplantet skov vokser frem, og den vilde natur begynder at spire på land og til vands.

Det har nedbragt udledningen af næringsstoffer, som er hovedårsag til iltsvind og fiskedød i vores havområder. På renseanlæggene er der over de sidste 10 år investeret massivt i bedre rensning. Det har nedbragt udledningen af kemikalier, metaller og andre miljøfarlige stoffer. 

Skrab efter skaldyr på havbunden - en af de mest skadelige fiskeriformer - er udfaset og erstattet af skaldyrsopdræt på liner.

Der er kommet mere skånsomt fiskeri med garn, ruser og tejner, der påvirker havbunden mindre, og der er udviklet mere selektive fangstteknologier, så store mængder af uønsket bifangst undgås.  

Disse ændringer har medført, at presset på de kystnære områder er begyndt at lette. Vandet er blevet klarere. Store havområder er langsomt i bedring. De grønne ålegræsenge breder sig, både langs med kysten og ud på lidt dybere vand.

Der er anlagt mosaikker af fredede stenrev og muslingebanker, der nu omgives af mere liv, som torsk og ål. Flere fisk i de kystnære områder har opmuntret flere lystfiskere til at begive sig ud i naturen. 

Vi er på rette vej, men vi er stadig langt fra mål. 

2050 - stenrev, diversitet og plads til sjældne arter

Året er nu 2050. Indsatsen for at nedbringe presset på havet og genoprette havmiljøet er fortsat. 

Store dele af landbruget er blevet omlagt. Lavere udledninger af næringsstoffer har muliggjort, at sollyset kan trænge ned på større dybder. Ålegræsset udbreder sig til dybere områder og skaber levesteder for torsk, ål og kutlinger. 

Med innovation og investeringer i endnu bedre renseteknikker er udledninger af miljøfarlige stoffer fra industri- og byspildevand minimal. 

Udvikling til langt mere innovative og skånsomme fiskeriteknologier gør, at traditionelt bundtrawl er udfaset og erstattet med fiskeredskaber uden bundkontakt. Derved påvirkes havbunden meget mindre. Sårbare og sjældne arter som blandt andet hestemuslinger, søanemoner, østers og søfjer har fået mere plads. 

Der er også kommet flere og større stenrev, som er dækket af tætte tangskove. I disse rev vrimler det med liv og diversitet. Store fiskestimer svømmer igennem det klare vand. Havet er blevet endnu mere attraktivt for lystfiskeri, dykning og hvalsafari, som giver lokalt liv og udvikling i vores kystområder. 

Vi mister noget af Danmark, hvis vi ikke sætter ind og beskytter havet. 

Mads Christoffersen og Tobias Udsholt
Hhv. seniorkonsulent og seniorøkonom, Tænketanken Hav

I mange områder vil genopretningen af havet kunne ses og mærkes i 2050. I andre områder vil det tage endnu længere tid, men genopretning af havnaturen er i gang alle steder. 

Et hav af nye muligheder 

Skal visionen en dag blive til virkelighed, kræver det en enorm og akut indsats. 

Der skal ske en kraftig reduktion af udledning af næringsstoffer gennem målrettet udtag af landbrugsjord. Der skal udvikles bedre rensning af miljøfarlige stoffer fra vores spildevand. Der skal ske en markant reduktion i fiskeriets miljøpåvirkning ved at videreudvikle fiskeriteknologier, så bundtrawl, som vi kender det i dag, kan udfases. 

De globale klimaforandringer modvirker havets genopretning, og påvirker de arter, der lever i havet. Havet vil forandre sig, men et sundere havmiljø, med mere robuste økosystemer, kan bedre modstå og tilpasse sig de forandringer. 

Vi mister noget af Danmark, hvis vi ikke sætter ind og beskytter havet. Alligevel er det en udfordring for alvor at få gennemført politiske initiativer, der gør en mærkbar forskel for havet. En af årsagerne er et manglende fokus på gevinsterne ved at sætte ind for at genoprette havmiljøet. Men hvad koster det ikke at handle?  

Realiteten er, at mange af vores lokale kystområder er under pres, netop fordi vores havmiljø er i så dårlig tilstand. Flere fisk i havet vil på sigt styrke det skånsomme fiskeri og økonomien i lokalområderne.

Samtidig vil nye muligheder åbne sig for rekreative aktiviteter. Den store interesse i at tage på tunsafari i Øresund er et godt eksempel på den type af muligheder, som vil opstå, hvis det lykkedes at genskabe vild havnatur. 

Ved at forestille os et genoprettet hav kan vi begynde at sætte ord og billeder på de muligheder, som et sundt hav skaber. Omstillingen vil have høje omkostninger, men havets genopretning rummer samtidig et stort potentiale for lokal udvikling og store naturoplevelser, som det er vigtigt at få med i debatten.

Et større fokus på disse vil styrke grundlaget for at træffe modige, ambitiøse og langsigtede politiske valg.