Alternativet: Ny servicelov skal genoprette retssikkerheden

Af Torsten Gejl (ALT)
Socialordfører

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg som folkevalgt for folketingets nyeste parti også selv er relativt ny på den landspolitiske scene. Selvom jeg det meste af mit liv har arbejdet med en eller anden form for socialt arbejde, så var der selvfølgelig også meget, der var nyt for mig i mit nye hverv som socialordfører.

En af de ting jeg husker allertydeligst var mødet med de mange rapporter og afhandlinger, der landede på mit bord. Der er ufatteligt mange interesser og informationer, man skal lære at navigere i.

Én af dem, jeg dog særligt kan huske sprang i øjnene, var en rapport, der viste, at Ankestyrelsen i 6 ud af 10 tilfælde mente, at kommunerne traf den rigtige beslutning i sager vedrørende sjældne handicap og sent erhvervede hjerneskader.

Sat lidt på spidsen er der altså tale om en retssikkerhed i forvaltningen, der kun beskedent slår en sagsbehandling, hvor der kastes med terninger om udfaldet.

Torsten Gejl (ALT)
Socialordfører

Et kæmpe problem
Det er altså 40 procent af alle sager, hvor ankestyrelsen ville have givet borgeren medhold, hvis borgeren vel at mærke havde klaget. Det er jo helt vildt. Og det er et kæmpe problem. Disse mennesker er jo netop i kontakt med det offentlige, fordi de har behov for støtte til at kompensere for de udfordringer, de har i hverdagen.

Derfor skulle kommunes forvaltning altså meget gerne være den mindste af alle bekymringer. Og den førnævnte undersøgelse er ikke en enlig svale. Langt fra desværre. En anden opgørelse viser således, at hele 34 procent af samtlige klagesager på hele det sociale område ender med at blive omgjort eller hjemvist af ankestyrelsen på grund af fejl.

Sat lidt på spidsen er der altså tale om en retssikkerhed i forvaltningen, der kun beskedent slår en sagsbehandling, hvor der kastes med terninger om udfaldet. Det er vildt karikeret, det ved jeg. For sagerne er selvfølgelig komplekse, og der kan være meget rigtigt i vurderingen og graden af fejlen kan variere.

Men problemet er altså til at få øje på, og det er forståeligt, hvorfor mange borgere har en oplevelse af at blive modarbejdet snarere end set og hørt i systemet. Netop kompleksiteten i sagerne bør der ses på.

Afskaf unødigt millimeterkontrol
En reformation af serviceloven skulle meget gerne forenkle systemet og afskaffe en masse bureaukrati og ikke mindst kontrol. I Alternativet ser vi gerne en forenkling af systemet, således at det bliver meget mere overskueligt for både borger og forvaltning at finde den model, der afstemmer både behov og forventninger.

Vi bakker således op om de modeller, som DH f.eks. henviser til som ”den norske model” på hjælpemiddelområdet og en større standardisering på merudgiftsydelserne. Det handler ganske enkelt om at gøre op med bureaukrati og komplicerede sagsbehandlinger ved at nedbryde silotænkning, der kun findes i forvaltningens budgetlægning, men ikke giver mening i det virkelige liv.

Og det handler om at afskaffe unødigt millimeterkontrol, der igen kun giver principiel mening, men mister sin realisme og sunde fornuft, når sager trækkes i langdrag, og 16 procent af ressourcerne bruges på at regulere 1 procent af ydelsen. Det kræver en fælles ånd og pragmatisk tilgang fra begge sider, for som formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen skriver, så vil nogle måske få en anelse i overkanten, mens andre får en smule mindre.

Men hvis alle kan se pragmatisk på den lille uretfærdighed, så vinder alle i det lange løb. Den tilgang bakker vi meget gerne op om i Alternativet. Det vil give et meget bedre samarbejde med forvaltning og borgere og det vil (gen)skabe en større tillid til det velfærdssystem, vi trods alt kan være meget stolte af i Danmark.

Tillid i systemet forudsætter, at vi kan have gensidige forventninger til hinanden, og det forudsætter igen, at vi kan gennemskue, hvad vi overhovedet kan forvente. Derfor håber jeg, at en reform af serviceloven vil fokusere meget på at skabe denne relation og gennemskuelighed og gøre op med et system, der avler kontrol og bureaukrati og gør det hele så kompliceret, at mistilliden vedbliver som fundament.