Voldsmænd og pædofile må se deres børn

UDSATTE: En forælder, der har banket eller misbrugt sit ene barn, har mulighed for at være sammen med sine andre børn. Oppositionen kræver svar.
Foto: colourbox.com

Af Rune Lindberg

Skal Peter Lundin have lov til at se sin søn? Skal en pædofil? Spørger man landets fem statsforvaltninger, kan svaret sagtens være ja.

Når de skal bedømme, om en far eller en mor skal have fastsat samvær med sit barn, skeler forvaltningerne nemlig som udgangspunkt ikke til, om forældrene tidligere har misbrugt andre af deres børn seksuelt, været voldelig over for dem eller udsat dem for psykisk vold.

Det viser en rundringning, som Altinget har foretaget.

Jeg kan slet ikke forstå, at de sager kan forekomme. Forældreansvarsloven blev netop skabt med det perspektiv for øje, at det var barnets behov og barnets ret til begge forældre, der var i centrum - ikke forældrenes ret til barnet.

Karina Lorentzen Dehnhardt
Retsordfører (SF)

"Man kan ikke sige på forhånd, om en pædofil eller en voldsmand vil få samvær med sit barn eller ej. Vi skal finde den bedste løsning for barnet. At det er skidt for ét barn at se for eksempel sin far, behøver ikke at være skidt for et andet. Far vil sige, at det er en helt ny situation med et andet barn, og det kan han have ret i. Uvedkommende sager skal ikke blandes ind i nye," siger Hroar Kolmos, kontorchef i Statsforvaltningen Sjælland.

Barnets tarv
En lignende holdning indtager de øvrige statsforvaltninger i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden.

De har ifølge forældreansvarsloven, der trådte i kraft i oktober 2007, pligt til at varetage barnets tarv i konflikter mellem mor og far.

I vurderingen af en konkret samværssag kigger statsforvaltningerne derfor på samtlige relevante informationer, siger de.

Men forvaltningerne oplyser samtidig, at de normalt ikke indhenter oplysninger fra en sag om en bror eller søster, uanset at der her kan være tale om vold eller pædofili.

"Intet er rent sort eller rent hvidt. Afgørelser om samvær hviler på en konkret individuel vurdering, og en afgørelse i en sag med ét barn behøver ikke at være den samme som i en sag med en søskende, uanset hvad fortiden indebærer," siger Mogens Elming, kontorchef i Statsforvaltningen Midtjylland.

Han tilføjer, at samme forhold gør sig gældende, selvom ansøger er dømt for drab på sin samlever og dennes to sønner, som tilfældet er med Peter Lundin.

Redskaber bruges ikke
Hos foreningen Børn og Samvær kender man godt til eksempler, hvor statsforvaltningerne har tildelt forældre samvær med et barn, selvom de har misbrugt eller slået dets søskende.

"Når statsforvaltningerne kender til fortilfælde med for eksempel vold, er det absurd, hvis det ikke indgår i bedømmelsen i en samværssag," siger foreningens talsmand, advokat Viggo Bækgaard.

Også Bente Boserup, familieterapeut og souschef hos Børns Vilkår, oplever, at voldsmænd og pædofile får lov at se deres børn.

Hun peger på, at statsforvaltningerne endda er udstyret med værktøjer til at beskytte barnet mod denne slags forældre.

Forvaltningerne skal blot kigge i Justitsministeriets vejledning om samvær. Her fremgår det, at statsforvaltningerne kan give en ansøger afslag på samvær blandt andet efter "krænkelser over for det pågældende barn eller andre børn.

"I en samværssag er det i høj grad relevant, om forælderen tidligere har opdraget med ydmygelser, krænkelser eller vold. Derfor skal statsforvaltningerne altid lade tvivlen komme barnet til gode," siger Bente Boserup.

Oppositionen kræver svar
Statsforvaltningernes praksis møder hård kritik fra flere oppositionspolitikere. De Radikales ordfører på forældreansvarsloven, Lone Dybkjær, er fuldstændig uforstående og har kontaktet Familiestyrelsen for at få svar. SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er ligeledes målløs.

"Jeg kan slet ikke forstå, at de sager kan forekomme. Forældreansvarsloven blev netop skabt med det perspektiv for øje, at det var barnets behov og barnets ret til begge forældre, der var i centrum - ikke forældrenes ret til barnet. Det er en grundlæggende tanke, at børn skal høres af børnesagkyndige, og her burde det kunne sige nej til samvær," siger hun.

Hun vil på baggrund af Altingets oplysninger nu bede justitsminister Brian Mikkelsen (K) redegøre for, hvor meget barnets udsagn betyder, og om han mener, at statsforvaltningerne med denne praksis forvalter loven korrekt.

Også Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, kræver en forklaring på statsforvaltningernes praksis.

"Hvis loven kan fortolkes sådan, at man ikke skal skele til tidligere sager, synes det i strid med lovens ord," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00