Ældre Sagen: Satspuljen skal på finansloven

Hvad, vi derimod ikke er tilfredse med, er finansieringen. At man tager fra dem, der i forvejen er trængte.  

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, medstifter, Ældresagen

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør Ældre Sagen

Med satspuljen for 2015 gennemføres projekter, der skal være til gavn for svage borgere. Men samtidig finansieres puljen jo af de grupper i samfundet, der har de laveste indkomster.

Pengene bliver nemlig skaffet ved at trække 0,3 procent fra reguleringen af folkepension, sygedagpenge osv. Umiddelbart et mindre beløb, men det kan stadig mærkes. Især af dem, der udelukkende lever af folkepensionen plus lidt ATP.

For en enlig folkepensionist betyder det, at folkepensionen i dag er over 6000 kroner lavere om året, end den ville have været uden fradraget til satspuljen. Konsekvensen er en hverdag med en meget stram økonomi, hvor hver en krone skal vendes.

Vi er selvfølgelig glade for, at der med satspuljen 2015 gennemføres projekter til fordel for svage borgere, der har et stort behov for hjælp. Eksempelvis bliver ventetiden til genoptræning forkortet, demente får forbedrede forhold, og der er med modelkommuneprojektet fokus på muligheden for en værdig død. Politikerne har lyttet til os og andre, der har peget på problemerne – det er vi naturligvis tilfredse med.

Hvad, vi derimod ikke er tilfredse med, er finansieringen. At man tager fra dem, der i forvejen er trængte. Derfor ønsker vi fradraget i satsreguleringen (på 0,3 procent) afskaffet så hurtigt som muligt. De gode formål, som satspuljen støtter, bør overgå til finansloven. Så bliver der også bedre sikkerhed for en langsigtet og stabil indsats, hvor pengene ikke pludseligt falder væk, og frem for alt bliver der gennemsigtighed med bevillingerne.