Ældre Sagen: Satspuljen skal på finansloven
Hvad, vi derimod ikke er tilfredse med, er finansieringen. At man tager fra dem, der i forvejen er trængte.
Bjarne Hastrup
Adm. direktør, medstifter, Ældresagen
Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør Ældre Sagen
Med satspuljen for 2015 gennemføres projekter, der skal være til gavn for svage borgere. Men samtidig finansieres puljen jo af de grupper i samfundet, der har de laveste indkomster.
Pengene bliver nemlig skaffet ved at trække 0,3 procent fra reguleringen af folkepension, sygedagpenge osv. Umiddelbart et mindre beløb, men det kan stadig mærkes. Især af dem, der udelukkende lever af folkepensionen plus lidt ATP.
For en enlig folkepensionist betyder det, at folkepensionen i dag er over 6000 kroner lavere om året, end den ville have været uden fradraget til satspuljen. Konsekvensen er en hverdag med en meget stram økonomi, hvor hver en krone skal vendes.
Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Læs mere om debatten her.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
Vi er selvfølgelig glade for, at der med satspuljen 2015 gennemføres projekter til fordel for svage borgere, der har et stort behov for hjælp. Eksempelvis bliver ventetiden til genoptræning forkortet, demente får forbedrede forhold, og der er med modelkommuneprojektet fokus på muligheden for en værdig død. Politikerne har lyttet til os og andre, der har peget på problemerne – det er vi naturligvis tilfredse med.
Hvad, vi derimod ikke er tilfredse med, er finansieringen. At man tager fra dem, der i forvejen er trængte. Derfor ønsker vi fradraget i satsreguleringen (på 0,3 procent) afskaffet så hurtigt som muligt. De gode formål, som satspuljen støtter, bør overgå til finansloven. Så bliver der også bedre sikkerhed for en langsigtet og stabil indsats, hvor pengene ikke pludseligt falder væk, og frem for alt bliver der gennemsigtighed med bevillingerne.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag


























