Bliv abonnent
Annonce
Om  
Rosa Lund
Leila Stockmarr

EL-profil sygemelder sig fra Folketinget

Jeg er nødt til at have fuldt fokus på mit helbred, skriver Rosa Lund, der tager orlov fra Folketinget.
Jeg er nødt til at have fuldt fokus på mit helbred, skriver Rosa Lund, der tager orlov fra Folketinget.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
21. november 2022 kl. 09.47

Enhedslistens Rosa Lund tager orlov fra Folketinget. Det skriver hun på Facebook.

Årsagen er den kroniske sygdom sclerose, der er gået i udbrud. Derfor vil hun være sygemeldt frem til 8. januar.

"I lang tid har sygdommen været under kontrol, men lige efter valgdagen den 1. november, fik jeg svar på min seneste MR-scanning. Der er desværre kommet nye pletter på min hjerne, som er tegn på aktivitet i min sygdom," lyder det.

Derfor skal den 35-årige profil skifte til en ny form for medicin med en del bivirkninger. Rosa Lund er usikker på, hvordan hendes krop vil tage imod den.

"Sidst, jeg skiftede medicin, arbejdede jeg mens det skete, og stod blandt andet i Enner Mark Fængsel sammen med retsudvalget, da jeg skulle tage de nye piller. Jeg var helt overbevist om at det var det rigtige at gøre i situationen. I bagklogskabens klare lys kan jeg se, at det var det ikke," skriver hun og tilføjer:

"Derfor er jeg nødt til at have fuldt fokus på mit helbred."

Rosa Lund er netop blevet genvalgt som folketingsmedlem for Enhedslisten, som hun har repræsenteret siden 2019. Hun er partiets rets-, udlændinge- og ligestillingsordfører.

Leila Stockmarr bliver suppleant.

 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Her er de nye ordførere efter valget
Partierne er så småt begyndt at udpege nye socialordførere efter valget. Her kan du læse, hvem det er:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026