Frivilligrådets formand takker af

Frivilligrådets formand stopper. Mads Roke Clausen har fået nyt arbejde som direktør for Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS. Og det er uforeneligt med at sidde som ministerielt udpeget formand for den instans, der giver regeringen og Folketinget råd om spørgsmål, der vedrører den frivillige sociale sektor, mener Mads Roke Clausen.
”Jeg synes, der skal være en uafhængighed af sektoren, ligesom det er tilfældet for de økonomiske vismænd. Den uafhængighed har været der, mens jeg har arbejdet med min ph.d. Og den er der ikke længere,” siger Mads Roke Clausen.
1. maj starter han i jobbet som direktør for LOS, der er en medlemsorganisation for sociale tilbud. Og hvis Mads Roke Clausen bliver siddende som formand, risikerer han at anbringe sig i situationer, hvor direktøren Mads og formanden Mads har modstridende interesser. Og det vil han hverken udsætte Frivilligrådet eller LOS for, forklarer han.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- 28 borgmestre kalder milliardkrav til ny regering ”afgørende” for velfærden
- Socialborgmester: Det er direkte skadeligt at oversætte Housing First til dansk























