Hjemløse-forening: Danmark skal have en husbank ligesom i Norge

Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i Sand – De hjemløses landsorganisation

I Danmark vokser hjemløsheden støt og roligt. I 2009 talte Vive (dengang SFI) cirka 5.000 hjemløse i løbet af en uge. I 2017 var tallet steget til cirka 6.600 – en stigning på 33 procent.

Man forsøger at tælle hjemløse hvert andet år i uge seks, så man har netop forsøgt at tælle, hvor mange hjemløse, der så er i 2019.

Jeg vil vædde hvad som helst på, at tallet ikke er faldet. Jeg gætter tværtimod på, at det er steget seks til ni procent siden 2017. Men det afsløres først i sensommeren, når rapporten om udviklingen er skrevet færdig.

Resten af norden har knækket kurven
Min pointe med at fremhæve denne udvikling er, at det er gået anderledes i resten af norden. Her har man formået at knække kurven.

I Norge og Finland har man tilmed set en nedgang i antallet af hjemløse. I Norge er antallet af hjemløse faldet med 36 procent siden 2006. I Finland har der været et fald på 13 procent siden 2005.

Det mest foruroligende er, at de fleste folketingspolitikere tror, at vi gør noget for at forhindre folk i at blive hjemløse.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i Sand – De hjemløses landsorganisation

Vi ligner vores nordiske broderlande på rigtig mange områder. Desværre ikke lige på dette område. Vi bør spørge os selv, hvordan det kan være. Den norske forsker Evelyn Dyb giver dette svar:

”Hjemløshed i Norge og Danmark lignede engang meget hinanden. Men så gjorde Norge noget ved det. I dag bruger Norge mange ressourcer på at undersøge, hvad der gør, at folk bliver hjemløse. Det danske fokus er lidt for smalt, og der kunne gøres mere, før hjemløsheden bliver en realitet.”

Politikerne lader stå til
Det mest foruroligende er, at de fleste folketingspolitikere tror, at vi gør noget for at forhindre folk i at blive hjemløse. Og at vi gør noget for, at hjemløse kommer på fode igen. Sandheden er nærmere, at vi har ladet stå til, mens antallet af hjemløse bare er steget og steget.

Samt at nedsættelse af dagpengeperioden, nedsættelse af kontanthjælp til unge, integrationsydelse og en boligpolitik med ensidigt fokus på husejere har skubbet udviklingen godt på vej.

Hvis vi en dag får valgt nogle politikere, der kan blive enige om, at de vil følge vores nordiske brødre, er der masser af erfaringer, vi kan tage ved lære af.

For det første handler det om at prioritere området.

For det andet handler det om at sammentænke boligpolitik, socialpolitik og økonomisk politik.