LA: Staten håner skilsmissepar

DEBAT: Oven i alle de instanser, man skal forbi i forbindelse med en skilsmisse, håner staten skilsmisseparrene ved at give alle mennesker mulighed for at snage i ægtepagterne. Det er nødt til at høre op, skriver Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance.

Af Danny K. Malkowski (LA)
Socialordfører for Liberal Alliance

Det er kendetegnende for det danske velfærdssystem, at gode intentioner ofte bliver til dyre og dårlige løsninger for de borgere, som systemet er skabt for at hjælpe.

Vi ser det alle de steder, hvor (velfærds)staten blander sig.

De offentlige skoler lever ikke op til deres rekorddyre prisskilt, den offentlige transport er lige så upålidelig, som den er omkostningstung, og i sundhedsvæsenet er personalet ved at gå til i rapporter og kontroller og kontroller af rapporter.

Også når det handler om noget af det allermest private, nemlig skilsmisser, har vi skabt et system, som langt fra er en hjælp for de par og familier, der netop har brug for en hjælpende hånd.

Skilsmisser bliver ofte langt mere komplicerede, end de burde være, fordi så mange forskellige myndigheder blandes ind i sagerne. De bliver dyrere for begge dele af parret, end de burde have været, fordi parrene ikke kan dele deres formue som de helst ville.

Skilsmissepar har i mange år været underlagt et rigidt og gammeldags system, som har ført til tvangssalg af huse og andre værdier, når formuen skulle deles.

Og som prikken over i'et har par i mange år skullet leve med, at en række dybt personlige oplysninger blev gjort offentligt tilgængelige, uanset om folk måtte ønske det eller ej. Det er sket i forbindelse med udarbejdelse af de ægtepagter, som nogle par laver for at aftale, hvem der skal have hvad i forbindelse med en eventuel skilsmisse.

Af en eller anden grund har ægtepagter hidtil været offentligt tilgængelige.

Privatlivet skal man have i fred
I Liberal Alliance mener vi, at det er åbenlyst, at ægtepagter bør være en sag mellem de to, der indgår ægtepagten, og ikke en sag mellem ægteparret og alle os andre. Det handler for os om beskyttelse af nogle af de mest grundlæggende rettigheder.

Det handler om ejendomsretten og om aftalefriheden. Om retten til at indrette sit liv, som man vil, uden at staten blander sig.

Jeg har ingen interesse i at se, hvilke aftaler andre mennesker laver, når de bliver gift. Det er ikke en rettighed, jeg ønsker at have. Jeg forventer samtidig, at jeg selv kan have de oplysninger i fred, hvis det en dag skulle blive aktuelt for mig at lave en ægtepagt.

Det er en ret, staten bør beskytte – ikke udvande.

Skilsmisser kan i forvejen være et helvede at komme igennem. Der skal ikke meget til, før både domstolene, Statsforvaltningen, kommunerne og Fogedretten bliver indblandet.

Oven i det håner staten skilsmisseparrene ved at give alle mennesker mulighed for at snage i, hvem der fik hvilke dele af formuen. Det er nødt til at høre op.

Ved forhandlingerne om ”et nyt familieretligt system” er det Liberal Alliances mål at gøre systemet mere simpelt og mere overskueligt, og vi vil i den forbindelse placere ægtepagterne der, hvor de hører til – nemlig i privatlivet.

Og privatlivet skal man som bekendt have i fred.

Forrige artikel Landsforeningen Børn og Forældre: Barnets perspektiv skinner ikke igennem Landsforeningen Børn og Forældre: Barnets perspektiv skinner ikke igennem Næste artikel Mødrehjælpen: Vi har brug for en akut kortlægning af familiens udfordringer Mødrehjælpen: Vi har brug for en akut kortlægning af familiens udfordringer
  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster · tidl. sognepræst, stud. jur.

    Private oplysninger - også i statsforvaltningen

    Jeg er enig i ovenstående.
    Et andet skilsmisse-problem er, at statsforvaltningen i forbindelse med bopæls- og samværsordninger indhenter oplysninger om begge forældre.
    Herunder meget personfølsomme oplysninger, f.eks. journaloplysninger.

    Min eks fik, via statsforvaltningen, alle mine papirer fra en kortere psykiatrisk indlæggelse, relateret til den psykiske vold i vores forhold, som kørte mig i sænk. Disse psykiatriske journaler har han straffrit delt ud til højre og venstre. Landstalsmanden i foreningen Far delte dem ud til min arbejdsplads i 2010. Foreningen Far udleverede dem, ifølge min eks, til B.T., hvor de kom på forsiden under overskriften "præst psykisk syg".

    Min eks har sendt personfølsomme oplysninger fra møder i statsforvaltningen til mit menighedsråd.

    Jeg har forgæves politianmeldt delingerne - i OTTE år. Politiet og Statsforvaltningen fastholdt, selv da mine patientjournaler ryddede B.T.'s forside, at der ikke var mistanke om lovbrud i min sag!

    Min eks ligger fortsat ulovligt inde med mine papirer, som han fik af statsforvaltningen - i øvrigt sammen med min hemmelige og beskyttede adresse!

    Tænk på skilsmisseforældres privatliv, når loven kræver, at forældrenes personlige oplysninger skal indgå i sagen. Der er også et liv bagefter skilsmissen. Men det liv - og især arbejdsliv - kan blive stærkt begrænset, hvis man er gået fra en hævngerrig eks. Så er det ikke særlig smart, at Statsforvaltningen har fodret den pågældende med ammunition.