Ngo: Socialdemokratiet bør tage fem opgør i socialpolitikken de kommende år

Der er taget skridt på det sociale område de senere år. Alligevel lever tusindvis af mennesker fortsat i hjemløshed, fattigdom og dyb social udsathed.

Efter syv år med socialdemokratiske socialministre er der stadig brug for nye opgør i socialpolitikken. Derfor er der fem opgør, Socialdemokratiet bør tage i den kommende periode.

1. Et opgør med hjemløshed

Den mest grundlæggende sociale forskel i Danmark er forskellen mellem at have et hjem og ikke have et.

I valgkampen taler mange om tryghed. Men for mennesker i hjemløshed handler tryghed først og fremmest om noget helt konkret: et sted at bo.

Når et menneske mister sin bolig, mister det ofte også stabilitet i øvrige dele af livet.

En virkningsfuld start vil være at indføre et huslejetilskud til mennesker i hjemløshed.

Ole Abildgaard Mikkelsen
Direktør, WeShelter

Hvis Danmark er for lille til store forskelle, må vi begynde her.

En virkningsfuld start vil være at indføre et huslejetilskud til mennesker i hjemløshed og i risiko for hjemløshed de steder, hvor huslejerne er højest.

2. Et opgør med politik, der taler med to tunger

I socialpolitikken beskrives mennesker ofte som sårbare og med behov for støtte. Samtidig møder mange af de samme mennesker et beskæftigelsessystem med sanktioner og økonomiske stramninger.

Når der på den ene side tales om værdighed, og der på den anden side gennemføres reformer, som kan gøre økonomien endnu mere usikker for dem, der i forvejen har mindst, kommer politikken til at tale med to tunger.

Et tydeligt eksempel er kontanthjælpsreformen, hvor den laveste sats giver omkring 7.100 kroner at leve for om måneden. Efter skat og til alt fra husleje til havregryn og håndsæbe.

Samtidig har socialdemokratiske socialministre stået bag en hjemløsereform, som forudsætter, at mennesker har økonomisk overskud til at skabe sig et godt liv i egen bolig.

Det er positivt, når social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i valgkampen udtaler, at hun er sikker på, at en regering med Socialdemokratiet vil se på reformens konsekvenser om et års tid.

Men det er alt for sent, og det er ikke nok at se på det. Der skal konkrete ændringer til hurtigst muligt.

Social- og beskæftigelsespolitik bør trække i samme retning – ikke modarbejde hinanden.

3. Et opgør med lappeløsninger

Når fattigdom bliver synlig og larmende, har socialdemokratisk ledede regeringer i de senere år ofte svaret med midlertidige ordninger. Fødevarechecks, varmetillæg, akutpakker til boligtilskud.

Den slags kan være nødvendigt i en akut situation. Men når midlertidige ordninger igen og igen bliver svaret på sociale problemer, risikerer de at blive en måde at håndtere fattigdom på i stedet for at mindske den.

4. Et opgør med system før menneske

Når sociale problemer skal løses, bliver svaret ofte nye styringsmodeller, udbud og flere regler.

Når et menneske mister sin bolig, mister det ofte også stabilitet i øvrige dele af livet. Hvis Danmark er for lille til store forskelle, må vi begynde her.

Ole Abildgaard Mikkelsen
Direktør, WeShelter

Men socialpolitik virker først og fremmest gennem relationer, faglighed og stabilitet. Hvis man begynder med systemet og først bagefter ser på mennesket, risikerer man løsninger, der ikke virker i virkeligheden.

Det afgørende spørgsmål må være: Hvad hjælper det enkelte menneske videre? Og ikke om, hvad der tjener de offentlige logikker og styringsmodeller bedst.

5. Et opgør med socialpolitikkens blinde vinkler

I socialt arbejde møder vi mennesker, der ikke passer ind i standardløsningerne.

Mennesker med handicap, som ikke har adgang til de sociale tilbud, de har brug for. Borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der lever med krigstraumer eller sproglige barrierer. Og socialt udsatte kvinder, som risikerer vold, voldtægt og trusler, fordi der mangler skærmede tilbud.

Når hjælpen ikke tager højde for sådanne forskelle, risikerer mennesker at falde igennem systemet.

Hvis værdighed er en bærende værdi i vores samfund, må den gælde alle – også mennesker med andre behov end flertallets.

Valgkampens oversete forskelle

Valgkampen giver en mulighed. Ikke kun for at diskutere økonomiske forskelle, men også for at tale om de forskelle, der begynder langt længere nede – mellem mennesker, der lever et stabilt liv, og mennesker, der kæmper for at få helt grundlæggende ting i livet til at hænge sammen.

I den politiske debat om ulighed hentes eksemplerne ofte fra almindelige lønmodtagere. Det er kassemedarbejderen, butiksassistenten eller fabriksarbejderen, der bliver fremhævet.

Men der findes også mennesker i Danmark, som står endnu længere fra det liv, de fleste lever – uden bolig, uden økonomisk sikkerhed og ofte uden et netværk, der kan gribe dem.

Det leder frem til det vigtigste opgør i denne valgkamp: Et opgør med, at hjemløshed og dyb social udsathed fylder så lidt i den politiske debat.

Efter syv år med socialdemokratiske socialministre er det et opgør, Socialdemokratiet har et særligt ansvar for at tage.

Mennesker i de mest udsatte positioner er ikke mange nok til at afgøre et valg. Men de er mange nok til at afsløre, om forskellen mellem ord og virkelighed bliver for stor.