Ny debat: Vil regeringens forslag skabe et overskueligt skilsmissesystem?

DEBAT: Regeringen vil foretage en revision af skilsmissesystemet og har præsenteret 22 punkter, der skal hjælpe med dette. Målet er at gøre systemet mere overskueligt. Vil punkterne gøre det? Mød panelet, der skal diskutere det.

Altinget: social sætter fokus på den revision af skilsmisseloven, som social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), lægger op til.

Her vil regeringen lave ét system for skilsmissefamilierne og har i den forbindelse præsenteret 22 initiativer til at opnå dette.

Vælger regeringen rigtigt, når den vil forsøge at skabe et mere overskueligt system? Eller tager initiativerne fat i områder, som ikke bør røres ved?

Det har Altinget invitereret relevante aktører til at diskutere.

Mød panelet her:

Karen Ellemann (V)
Social- og indenrigsminister. Karen Ellemann har besiddet flere ordførerposter for Venstre og har bl.a. været udlændingeordfører, folkeskoleordfører og socialordfører. Hun har desuden tidligere været miljøminister og minister for nordisk samarbejde. Hun blev udpeget som social- og indenrigsminister i juni 2015.

Anne Broksø
Formand for Danske Familieadvokater og advokat i Ret&Råd København. Tidligere medlem af bestyrelsen hos Danske Advokater. Har igennem sit arbejde blandt andet specialiseret sig i skilsmisser.

Jesper Lohse
Landsformand for Foreningen Far siden 2011. Ejer virksomheden Danish Probe Aps. Er uddannet MBA og deltager i en tænketank om det moderne familieliv, kaldet International Council on Shared Parenting.*

Mads Roke Clausen
Direktør i Mødrehjælpen siden 2006. Er uddannet cand.scient.adm. fra RUC. Han har tidligere været ansat i det daværende Arbejdsministerium som hhv. fuldmægtig, taleskriver og projektleder.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår. Rasmus Kjeldahl har en ph.d. fra University of London. Desuden er han medstifter af klimatænketanken Concito og Danwatch. Fra 2002 til 2013 var han direktør for Forbrugerrådet, hvorefter han tiltrådte stillingen som direktør i Børns Vilkår.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører. Har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011. Er derudover formand for Børne- og Undervisningsudvalget. Var fra 2001 til 2007 medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Danny K. Malkowski (LA)
Socialordfører. Stedfortræder for Laura Lindahl. Han er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har fra 2010 til 2014 været ansat i Halder Topsøe A/S.

Torsten Gejl (ALT)
Social- og beskæftigelsesordfører. Torsten Gejl er uddannet kaospilot, som senere er suppleret med journalistkurset AJOUR hos Frontløberne i Aarhus, hvor han også har været leder. I 2005 var han med til at stifte OCN i Danmark.

*I en tidligere udgave af artiklen fremgik navnet på den tænketank, Jesper Lohse er medlem af, ikke. Dette er nu tilføjet.

Forrige artikel Familieadvokater: Skilsmissesystem skal samles under én enhed Familieadvokater: Skilsmissesystem skal samles under én enhed Næste artikel Livsværk: Det virker, når vi støtter plejefamilierne fagligt Livsværk: Det virker, når vi støtter plejefamilierne fagligt
  • Anmeld

    Foreningen Mor · https://www.facebook.com/foreningenmor

    En fremmed skal ikke have ret til at kræve faderskabstest af en andens barn

    Regeringen foreslår i punkt fem i sit udspil ”Et system for skilsmissefamilier” følgende:
    5. En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hun blev gravid, får inden for barnets første leveår mulighed for at få prøvet faderskabet, uanset om han har haft et samliv med moren.

    Foreningen Mor er uenig i dette forslag, selv om vi mener, at børn i langt de fleste tilfælde har fordel af at kende deres biologiske ophav op igennem barndommen.

    Men vi kender desværre også rigtig mange eksempler, hvor barnets bedste er ikke at kende far og ikke have nogen som helst kontakt.

  • Anmeld

    Jensen

    Det er vel en joke?!

    Hvordan kan i mene at foreningen far skal være med i den gruppe? De har om nogen ødelagt ALT for mange børn! I stedet for i havde så travlt med foreningen far, burde vælge repræsentanter der vil det bedste for børnene, ikke kun fædrene som foreningen far! Føj for pokker et system vi har!

  • Anmeld

    Bruno Skibbild Christensen · Cand.mag.

    Forslag til ny struktur

    Nej, de 22 punkter er ikke nok. Det er bisidderhjælpen heller ikke. Jeg vedlægger dette forslag til ny struktur:

    Forslag til ny struktur sendt til Karen Ellemann oktober 2016

    Af Bruno Skibbild og Jane Knudsen

    Overordnet:

    Barnets Perspektiv: skal være gennemgående i hele processen, At afgørelser træffes ud fra barnets livsverden; omsorg, trivsel og tarv, tilknytning, relation og tillid. Det kræver et stort indblik (profession) i barnets livsverden at forstå hvad barnet siger. https://bornsvilkar.dk/…/fil…/komplekse-skilsmisser-2016.pdf
    Initiativretten skal styrkes: barnet/den unge, skal have lov til at komme med dets høring om hvilke afgørelse/ideer de voksne har og have medindflydelse på hvad barnet mener det er bedst for barnet selv.
    Øget uddannelse & oplysning til lærer og pædagoger: til at hjælpe børn og unge der kommer i klemme samt Styrkelse af samarbejde mellem professioner i barnets nærmiljø og til ny instans der træffer afgørelse om barnets ret til samvær. Børn og unge skal have ret til bisidder
    De økonomiske incitamenter: Der kan være en skæv vinkel i forhold til bidrag, således at der ikke skal være et økonomisk incitament til at søge om at gå fra 5/9 til 6/8 eller 7/7. Dette kan medføre samværsafgørelser, der ikke tilgodeser barnets livsverden og mulighed for at sikre sund udvikling og tilknytning/relation.
    Bortfald af særbidrag: Enlige med indkomst under kr. 225.000 årlig, skal stadig kunne søge konfirmations-/beklædnings- el nonfirmationsbidrag. Mange på offentlig forsørgelse har ikke mulighed for opsparing jf økonomiske råderum (kontanthjælpsloftet) el. LAB/LAS lovgivning.
    Vedr. § 39 i FOL: Der skal konkretiseres, hvad er: væsentlige ændringer ift. At forelægge ny samvær, bopæl eller forældremyndigheds sag.
    Statsforvaltningen nedlægges i nuværende form og decentraliseres. Fogedretten skal udtages som instans ift. skilsmissebørn. Nyt system:

    1. Vi er 100% enige i, at der kun skal være 1 system, der behandler skilsmisser.

    Dette sikrer, at samme familie ikke bliver behandlet i flere instanser på samme tid uden koordinering, således at den ene afgørelse modarbejder den anden. Der er for nuværende stor forskel på kommunernes børnesyn, der har udgangspunkt i Serviceloven og Statsforvaltningerne, der har udgangspunkt i forældreansvarsloven.

    2. Den nye skilsmisselov skal tilpasses Serviceloven.

    Dette sikrer, at socialretlige parametre bliver de dominerende i børnesager, hvori der indgår skilsmisse. De ordinære forvaltningsretlige regler og Retsikkerhedsloven på det sociale område følges.

    3. Den nye instans skal være placeret med et kontor i alle 98 kommuner.

    Dette sikrer, at den myndighed, der skal behandle sagen er tæt på de børn, som det handler om. Den nye instans skal have tæt samarbejde med den kommunale socialforvaltning, samt det lokale politi jf. punkt 15 samt Jf. punkt 7; Instansen skal være selvstændig og adskilt fra kommunernes økonomi.

    4. Den nye instans skal udelukkende referere til Socialministeriet.

    Dette sikrer, at Socialministeriet har lettere adgang til at implementere justeringer i lovgivningen i retning af større fokus på børns trivsel og udvikling ud fra socialretlige parametre (Serviceloven). Se punkt 3 + 7; de økonomiske forhold henfører under Socialministeriet, samt ansættelsesforhold.

    5. Samværsafgørelse kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse.

    Det er her vigtigt, at Ankestyrelsens familieretlige afdeling bliver integreret og forankret i Serviceloven.

    6. Afgørelser om forældremyndighed og bopæl kan afprøves i Byret og Landsret.

    Dette sikrer, at såvel den nye instans afgørelse og den sociale Ankestyrelses afgørelse kan efterprøves ved domstolene. Jf. Grundlovens § 63 (– principielt også Højesteret.)

    7. Den nye instans skal være underlagt Socialministeriet og økonomisk under Staten

    Dette sikrer, at det ikke bliver kommunernes økonomi, der kommer til at afgøre om der bliver foretaget de nødvendige undersøgelser.

    8. Den nye instans skal lave effektiv screening af forældre

    Dette sikrer, at forældre med en alvorlig og skadelig karakterafvigelse kan forhindres i skadeligt samvær. Screening bør foretages af psykiatrien. Screening bør foretages af begge forældre ved anklager om vold i familien, vold eller overgreb imod børn, misbrug, vanrøgt eller andre af de socialretlige parametre, som er beskrevet i Serviceloven. (det bør ikke være et krav, at der er afsagt dom i henhold til Straffeloven). Herunder også forældrefremmedgørelse og falske anklager. Der skal ske en styrkelse af tværsektionelt og tværprofessionelt samarbejde med regionens/kommunens børnehuse for udredning af børnene, ved mistanke om overgreb.

    9. Den nye instans skal kunne tvangsfjerne et barn fra den ene forælder til den anden
    Dette sikrer, at en empatisk og velfungerende forælder kan skabe fred og ro omkring barnet og dermed skabe grobund for trivsel og udvikling. Nuværende lovgivning, hvor en forælder der har mistet del i forældremyndigheden og barnet bliver tvangsfjernet fra bopælsforælder, skal en forælder først have genetableret del i forældremyndighed og have sagen om bopæl for retten, før kommunalbestyrelsen kan påbegynde hjemgivelsesproces. Dette kan skærme børnene for unødvendige lange sagsbehandlingstider og risikere at blive institutionaliseret. Dette skal ske i tværsektionelt samarbejde med Børn & unge forvaltningen i pågældende kommune.

    10. Den nye instans skal være åben for henvendelser fra børn
    Dette sikrer, at børn ikke skal vente mange år på at få lov til at benytte deres initiativret, som det er i dag i statsforvaltningen. At instansen bliver decentraliseret ud i 98 kommuner, har børnene/de unge lettere adgang til at benytte deres initiativret og Barnets Perspektiv sikres.

    11. Tværfaglig instans

    Den nye instans skal bestå af en tværfaglig medarbejderstab bestående af socialrådgivere, børnesagkyndige, jurister og familiebehandlere. Karakterafvigende forældre der er åben for behandling, skal også tilbydes hjælp via foranstaltninger og indsatser igennem tværfaglige indsats, herunder tilbydes misbrugsbehandling.

    12. Efterværn og hurtig hjælp til skilsmissebørn
    Børn i stormfulde skilsmisser skal have støtte. Skilsmissegrupper, psykoterapi/sorg & krise eller mulighed for at få en mentor/støtte kontaktperson at samtale med. Samt under processen, skal instansen tilbyde barnet/den unge samtaler, vejlede om barnets rettigheder jf. Børnekonventionen.

    13. Konfliktmægling og familieterapi

    Ikke alle skilsmisser forløber ens. Børnesager ved den nye instans skal screenes med det samme og herefter inddeles i følgende kategorier for lettere at kunne målrette sagsbehandlingen og indsatsen. 3 kategorier:
    - 1. Skilsmisser uden konflikt. Disse henvender sig kun sjældent til myndighederne. Henvendelser handler primært om rådgivning og vejledning i gode løsninger.
    - 2. Skilsmisser med potentiel konflikt. Denne henvender sig til myndighederne for at få råd og vejledning og der kan gennem konfliktmægling og familiebehandling opnås en sund trivsel for barnet.
    - 3. Kompleks skilsmisse (”højkonflikt” se s.4). Denne kategori henvender sig til myndighederne med et højt konfliktniveau og skilsmissen bunder i vold, overgreb, misrøgt, psykisk vold, misbrug eller beskyldninger om samme. Denne kategori skal udløse psykiatrisk udredning, samt beskyttelse af barnet hos den velfungerende forælder.
    Kategorien 3, hvor den ene partner har udøvet vold mod anden forælder eller barnet/den unge, kan der IKKE indføres tvungen konfliktmægling eller familiebehandling. Det bør overvejes nøje, hvornår familieterapi eller konfliktmægling kan være hensigtsmæssig at benytte som ”værktøj” Der bør være mulighed for at forældrene kan deltage ene på kurser om at undgå konflikter og hvad der kan være konfliktoptrappende i deres individuelle givne sag.

    14. Medmor og medfar

    Der skal vises hensyn og respekt til mangfoldigheden. I Danmark er der både homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle samlevende par der oplever skilsmisse. Børn i disse forhold skal også have ret til hver sin forælder af disse forhold. Der skal sikres der indskrives både medmor og medfar.

    15. Styrket samarbejde mellem andre myndigheder:

    Politi og anklagemyndigheder: en koordinator mellem den nye instans og kontakten til politiet ved mistanke om overgreb eller vold, både mod barn og forælder. I dag afvises/henlægges op mod 80% af sagerne om vold og overgreb, chikane og hærværk, når det hedder sig forældrekonflikt. En styrkelse af et samarbejde og kun én instans til at se skilsmissefamilien, kan retssikkerheden styrke og barn (og forælder) hurtigere få rette indsats/hjælpe foranstaltning og den nødvendige ro.

    Komplekse skilsmisser også nævnt som ”høj-konflikt”
    En definition: ”En sag, hvor en eller begge forældre fremkommer med påstande om psykisk sygdom, psykopati, vold, misbrug, grov vanrøgt og/eller pædofili; subsidiært påstande om samarbejdschikane i form af manglende udlevering eller stalking eller anden bevidst grov chikanering af samarbejdet, f.eks. vedvarende myndighedschikane.

    For at sagen kan defineres som højkonfliktsag skal forældrene være uenige om sagens realiteter og have to uforenelige opfattelser af virkeligheden. Subsidiært kan en højkonfliktsag defineres som en konflikt, hvor magtdynamikken mellem forældrene er skæv, og grundlæggende holdnings-, adfærds- eller personlighedsændringer fra mindst én af forældrenes side er en forudsætning for etablering af et lige magtforhold.”

    Chikane/myndighedsstalking – i komplekse skilsmisser:
    Her er stalking defineret ved, at en person udsættes for systematisk vedvarende forfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikationsforsøg. Dette ses også i samværs- bopæl og forældremyndighedssager hvor der gives usaglige beskyldninger om bl.a. barnets trivsel. Der finder ”rygtespredning” - påstande og beskyldninger sted – bl.a. underretninger til forskellige instanser; bekymringer for fælles barnet, udgive rygter på nettet/de sociale medier osv.

    Børn der udsættes for traumer, utrygge forhold, trusler, reagerer, og bliver behandlingskrævende hvis stalkingen ikke stoppes og opnår tryghed eller kan fortsætte hvis Barnets Perspektiv ikke belyses fyldestgørende. (Der sker også anbringelser på baggrund af ”Højt konflikt niveau”) Ligeledes er der en stigning i sygdomsramte forældre der udsættes for (myndigheds)stalking.

  • Anmeld

    Bruno Skibbild Christensen · Cand.mag.

    Forslag til Værksted på tværs

    Nej, det er ikke nok. Her er et forslag til hvordan man kan udvikle den ny lovgivning og struktur, samt praksis bl.a. med deltagelse af nogle af ofrene for det nuværende skilsmissesystem.

    Forslag sendt til Karen Ellemann oktober 2016 om ”Værksted på tværs”

    Af Bruno Skibbild og Jane Knudsen

    Vi er to forældre, som i mange år har tænkt mange tanker om, hvordan man kan lave et system, som kan fungere godt i forhold til at hjælpe skilsmisseramte børn i almindelighed og de udsatte skilsmissebørn i særdeleshed.

    Vi oplever, at de tiltag som regeringen og socialministeriet har foreslået på overordnet plan, passer godt med de tanker, som vi har tænkt igennem årene.

    Derfor har vi lagt vore hoveder i blød for at finde en metode, der kan være med til at gøre, at praksis i forvaltningerne bliver så god som regeringens udspil lægger op til.

    Vi har valgt at kalde nedenstående forslag for ”værksted på tværs”, idet vi tænker, at det vil være allerbedst, hvis man samler ”know-how” om området fra en bred kreds af mennesker. Vi bruger ordet ”værksted” fordi vi tænker, at det gælder om at skabe et rum, hvor deltagerne i fællesskab finder frem til de bedste løsninger.

    Vi tænker, at ”know-how” findes på mange planer og på mange niveauer. Der findes også ”know-how” hos forskellige faggrupper, samt hos forældre, der kender det nuværende kludetæppe fra den anden side.

    Vi finder, at der kan være en god mening i at bringe de forskellige grupper sammen i et arbejdsværksted, hvor man i fællesskab, på tværs af fag, stilling og interesser, kan arbejde sammen om at skabe et nyt og bedre system.

    Dette kan være med til at øge sammenhængskraften på dette område, så dette ikke fortsat skal være et spørgsmål om ”os eller dem”.

    Motivation:
    Vi har oplevet igennem vores tur igennem kludetæppet, at forvaltningerne ikke ”taler samme sprog”.

    Derfor er det vigtigt, at lave 1 system. Vi har også oplevet, at de forskellige fagpersoner, som arbejder med en sag, heller ikke ”taler samme sprog”.

    Derfor mener vi, at det kan være en god ide at bringe forskellige faggrupper sammen i dette værksted, så der herved kan dannes grobund for at de forskellige faggrupper kan komme til at forstå hinandens sprog.

    Vi har også oplevet, at mennesker med en myndighedsrolle og mennesker i en skilsmisse med udsatte børn heller ikke ”taler samme sprog”.

    Derfor tænker vi, at det vil være nyttigt også at bringe disse to grupper sammen i dette værksted.

    Vi har også oplevet, at det heller ikke altid er sådan at forvaltningsledelsen og den enkelte medarbejder i marken ”taler samme sprog”.

    Derfor tænker vi, at det også kan være nyttigt at også de forskellige ansættelsesniveauer er med i værkstedet.

    Vi oplever, at selve problemet efterhånden er vel belyst, og at faldgruberne i det nuværende system efterhånden også er adresseret nogenlunde.

    Nu er det så tid til at tænke løsninger, og dette vil vi gerne bidrage til med nedenstående forslag.

    Forslag:
    Socialministeren inviterer ca. 30 mennesker til at deltage i dette arbejdsværksted.

    Disse mennesker mødes første gang i 6 timer, hvor de får sat rammen for gruppens arbejde. Når rammen er sat inddeles deltagerne i mindre grupper, der er nøje sammensat så der optræder mennesker fra flere forskellige faggrupper i hver gruppe.

    Deltagerne får nogle specifikke opgaver, der alle falder i tråd med regeringens overordnede udspil.

    Efter dette 6 timers værksted bliver hver af grupperne connected, så de kan arbejde videre derhjemme og løbende dele deres gode ideer med hinanden.

    Efter en måned mødes deltagerne så i et værksted nr. 2 for i fællesskab at arbejde videre. Denne måneds pause i arbejdet er lagt ind for at give plads til eftertanke og personlig kreativitet. Resultatet af værkstedets arbejde går videre til folketinget socialudvalg, samt socialministeriet. Værkstedet har ikke nogen anden kompetence end at være arbejdsværksted.

    Hvis der er behov for det, kan man selvfølgelig invitere til flere end de 2 møder.

    Deltagere:
    Vi tænker, at følgende kriterier kan benyttes når der sammensættes deltagere i dette værksted.

    1. Den enkelte deltager har erfaring med området i praksis.

    2. Den enkelte deltager forstår regeringens udspil og den ramme der sættes for arbejdet.

    3. Den enkelte deltager evner at sætte sig ud over sin egen position i systemet, hvad enten man er forælder, medarbejder, politiker eller medlem af en interesse eller brancheorganisation.

    4. Den enkelte deltager forstår nødvendigheden af 1 system og kan tænke kreativt uden at være fastlåst i hvordan det ser ud i dag.

    Det allervigtigste er at samle en gruppe mennesker, som kan indgå i et fordomsfrit samarbejde. Deltagerne skal kunne byde ind med ”know-how” og samtidig kunne tage imod ny viden på området.

    Vi tænker, at det er vigtigt, at deltagerne ikke kommer fra yderligtgående grupper, der kan have tendens til tunnelsyn.

    Vi foreslår at følgende arbejdsspørgsmål behandles i Værkstedet.

    1. Hvordan screener/risikovurderer man de potentielt komplekse skilsmisser?

    2. Hvordan foretager man bedst en udredning af forældrene?

    3. Skal skilsmisser vurderes/indplaceres i flere kategorier for bedre/smidigere sagsbehandling?

    4. Hvordan sikrer man, at de udsatte børn ikke fastholdes i systemet i 10 år?

    5. Hvordan sikres Barnets Perspektiv?

    6. Hvordan skal strukturen og organiseringen være i den instans som skal udføre dette arbejde?

    7. Hvordan sikrer man sammenhængskraften mellem faggrupper i den nye instans?

    8. Hvordan sikrer man sammenhængskraften mellem myndighed og borger?

    9. Hvordan skabes kommunikationsstrategier, herunder undgåelse af asymmetrisk kommunikation og rette adressering af evt. dokumentation, samtaler og videreformidling vedr. barnet og familien?

    10. Hvordan skabes et bedre samarbejde med øvrige myndigheder; herunder politi, Børnehuse og jobcenter (beskæftigelsesindsatsen)?
    +
    11. Hvordan kan der etableres en hurtig helhedsorienteret indsats rundt om familier der er udsat for vold, misbrug, overgreb mm?

    Vi tænker, at det må være vigtigt, at den nye instans indeholder en tværfaglighed, som gør at de forskellige faggrupper arbejder under samme tag.

    Det vil sige, at den daglige praksis bliver et integreret og tværfagligt arbejde med deltagelse af socialrådgivere, jurister/advokater, psykologer (evt. psykiater), socialpædagoger, Dansk Stalking Center og familiebehandlere.

    Det er ikke hensigtsmæssigt, at al ekspertise skal købes udefra, som det er tilfældet i dag, hvor privatpraktiserende kommer på gæstevisit engang imellem.

    Det er også denne tanke, der ligger bag vores forslag til et arbejdsværksted.

    Udover at Værkstedet sammensættes af en bred vifte af mennesker, så er det allervigtigste, at den enkelte deltager kan lægge sin position uden for døren, når arbejdet begynder, det være sig medlemskab af et parti, en fagforening, en interesseorganisation, en brancheorganisation eller en forældreorganisation. Medlemskort kan afleveres ved indgangen.

    Med venlig hilsen
    Bruno Skibbild Christensen & Jane Knudsen