Sand: Kommuners forskelsbehandling af hjemløses boligbehov er skammelig. Christiansborg må blande sig

Sand er for eksempel blevet kontaktet af en hjemløs borger, der har fået et brev fra Københavns Kommune, om at vedkommende er blevet fjernet fra listen.

Af dette fremgår det, at selvom borgeren opfylder de sociale kriterier for at blive anvist en bolig, gives der afslag alene på grund af økonomien.

Borgeren i brevet har efter 1. juli et rådighedsbeløb på 1.089 kroner om måneden, når huslejen sættes til 3.500 kroner eksklusive forbrug og knap 5.000 med forbrug. Kommunens konklusion lyder derfor: "Vi kan ikke anvise dig en bolig".

Forskellige veje at gå

Politiken bragte en forsideartikel om problemstillingen 8. september, hvoraf det også fremgår, at der i alt er 40 borgere, der er for fattige til, at kommunen vil hjælpe dem.

Det er en grundlæggende misforståelse af lovens formål at fjerne socialt udsatte borgere fra ventelisten.

Lovgivning og overholdelse af den er et statsligt anliggende. Vi vil opfordre til, at de relevante ministerier og Folketinget tager deres ansvar alvorligt.

Ask Svejstrup og Juman Subihi
Sekretariatsleder og jurist, Sand – De hjemløses landsorganisation

Det bærende kriterium for at komme på ventelisten er et påtrængende boligbehov og ikke størrelsen på rådighedsbeløbet.

Hele lovkomplekset, kommunen kan trække på for at hjælpe hjemløse, gennemsyres af et altoverskyggende formål: Alle borgere, skal med forskellige hjælpeforanstaltninger komme så tæt på en normal tilværelse som mulig, og egen bolig er essentiel i denne sammenhæng.

I stedet henvises hjemløse til et liv på gaden – skammeligt og i strid med loven.

Aalborg Kommune har valgt en anden vej. Her er ingen borgere fjernet fra listen. Tværtimod er der kommet lidt flere på.

Kommunen siger, at presset på billige boliger er steget, men at de arbejder på nye løsninger – blandt andet ved at se på, om nogen af deres ungdomsboliger kan laves om til almindelige boliger og ved at øge samarbejde med private udlejere med betalbare boliger. Her tænkes altså i løsninger.

I Aarhus Kommune oplyser man, at der ikke findes boligsociale ventelister efter almenboliglovens paragraf 59.

I stedet anviser kommunen ledige boliger til borgere med akut behov ud fra en individuel vurdering af situationen og beboersammensætningen i den afdeling.

Kommunen fremstår dermed som om, de ikke opererer med en venteliste med hjemmel i lovens paragraf 59. Men i praksis eksisterer ventelisten.

Kommuner skubber problemet videre

I Aarhus kaldes den "Den Sociale Boligliste" i folkemunde "DSB", og når kommunen hævder, at de ikke har en boligsocial venteliste, er det ganske enkelt usandt. Hvorfor forsøger man at skjule en ordning, som burde være gennemsigtig for alle borgere?

Randers Kommune har heller ikke foretaget en gennemgang af listen. De konstaterer dog, at der generelt er få billige boliger, og at ventetiden på boliger i lejeniveauet 3.000 til 4.000 kroner vil stige.

Kommunen anerkender, at reformen rammer hårdt, men har ikke taget konkrete initiativer, der kan modvirke reformens negative konsekvenser.

Randers peger også på, at mange af de billige boliger, de har, ligger i forebyggelsesområder og udsatte boligområder.

Her må de som udgangspunkt ikke anvise hjemløse boliger, fordi lovgivningen stiller krav om en blandet beboersammensætning. En rigtig tanke, men i praksis spænder den ben for hjemløses mulighed for at få en bolig.

Vejle Kommune fører slet ikke de særlige boliglister efter paragraf 59, men håndterer i stedet ansøgninger fra hjemløse løbende, skriver de.

Kommunerne kan ikke klare en så stor opgave alene. Der er brug for en national strategi, der skaber billige boliger til de mest udsatte.

Ask Svejstrup og Juman Subihi
Sekretariatsleder og jurist, Sand – De hjemløses landsorganisation

Det giver indtryk af, at efterspørgslen efter boliger uden problemer kan følge med udbuddet. Men hvis det virkelig var tilfældet, ville ingen hjemløse stå uden bolig i Vejle – og det ved vi, ikke er virkeligheden.

Odense Kommune understreger, at det er de sociale forhold, ikke de økonomiske, der afgør, om man kan få anvist en bolig.

Kommunen har desuden forberedt sig på reformen ved at begynde at anvise boliger ud fra de lavere ydelser allerede fra januar 2025, så folk ikke risikerer at blive sat i en uholdbar situation efter 1. juli.

Det er langt fra en perfekt løsning, for der er stadig alt for få billige boliger, og ventetiden for de fattigste bliver længere.

Men i modsætning til andre kommuner, der bare skubber problemet over på borgerne, viser Odense vilje til at tage ansvar og samarbejde med boligforeningerne for at finde løsninger.

Flere billige boliger er en national opgave

Lovgivning og overholdelse af den er et statsligt anliggende. Vi vil opfordre til, at de relevante ministerier og Folketinget tager deres ansvar alvorligt; sikrer, at loven overholdes og tager nye initiativer, der sikrer, at alle uanset indkomst og social status kan få tag over hovedet.

For det første nytter det ikke noget at sænke overførselsindkomsterne til et niveau, der gør det nærmest umuligt at finde en bolig, der kan betales.

For det andet er det decideret dumt at fjerne den særlige støtte, som netop var det værktøj, der gjorde, at cirka 20.000 borgere var i stand til at betale deres husleje, selvom deres indkomst var for lav.

For det tredje bør kommunerne komme ud af hullerne og bygge, bygge og bygge – også til fattige folk.

Det er skammeligt, at byudviklingen kun går ud på at forskønne byerne ved kun at bygge lejligheder til de rige af spekulanter, der kun tænker profit, frem for at sikre grunde til almene boliger, som lovgivningen ellers giver dem mulighed for og efter Sands mening også forpligter dem til.

Men kommunerne kan ikke klare en så stor opgave alene. Der er brug for en national strategi, der skaber billige boliger til de mest udsatte.

Det foreløbige tiltag, hvor der i 2022 blev afsat 900.000.000** til at bygge billige boliger, har endnu ikke ført til en eneste bolig, og kommunen søger ikke puljen. De vil ganske enkelt ikke huse sociale klienter.

Regeringen bør sikre, at lovens sociale sigte overholdes – ikke undergraves af kommunal forskelsbehandling.

Samtidig bør staten finansiere og sikre, at der bygges nye, betalbare boliger målrettet denne gruppe. Ellers vil vi se en stigning i hjemløshed i de kommende år.

*Altinget har set de svar på aktindsigt, som Sand søgt i de ovenstående seks kommuner.

** RETTELSE MANDAG 22. SEPTEMBER KL. 10:49. 

I en tidligere udgave fremgik det, at der i 2022 blev afsat 90.000.000 kroner til at bygge billige boliger. Det rigtige tal er 900.000.000, altså 900 millioner kroner.