Bekendtgørelse og vejledninger om adoption

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sender hermed følgende udkast til administrative forskrifter i høring:

• Bekendtgørelse om adoption

• Vejledning om adoption

• Vejledning om frigivelse af børn til national adoption

• Vejledning om vurdering af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold

Forskrifterne er opdateret som følge af det endnu ikke vedtagne lovforslag nr. 26 om forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Adgang for samlevende til at adoptere sammen), der forventes at træde i kraft den 1. januar 2015. Vejledningen om frigivelse af børn til national adoption er desuden opdateret i forhold til lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (medmoderskab m.v.). Endelig er forskrifterne opdateret i forhold til, at adoptionslovens § 8 a blev ophævet ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (medmoderskab m.v.), da de hidtidige bestemmelser har fundet anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning før den 1. december 2013, hvis statsforvaltningen inden 3 måneder efter barnets fødsel har modtaget samtykke til adoption fra barnets mor.

Myndighed: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 27-11-2014
Status: Arkiv


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget